Landzonetilladelse til eksisterende ridebane, Skovby.

Nordfyns Kommune giver hermed tilladelse til den allerede etablerede ridebane på matr.nr. 6l, Harritslev By, Skovby.

Typer

Afgørelse

Zonetilladelse

Område

5400 Bogense

Klagefrist
Offentliggjort
Typer

Afgørelse

Zonetilladelse

Områder

5400 Bogense

Klagefrist

4. december 2024

Offentliggjort

6. november 2024

Tilladelsen er givet efter Planlovens § 35.

Offentliggørelse

Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside www.nordfynskommune.dk den 06. november 2024.

Ansøgningen

Der er søgt om tilladelse til en allerede etableret ridebane på ca. 57 x 25 m² på matr.nr. 6l, Harritslev By, Skovby.

Ridebanen er udelukkende til privat brug. Den bliver typisk bruget et par gange om ugen, hvor der rides direkte på jorden. Der er hegnspæle rundt om ridebanen med tyndt tov imellem pælene.

Der er telefonpæle med lys i forbindelse med banen. Belysningen til ridebanen blev etableret for ca. 8 år siden. Det benyttes en sjælden gang imellem i vinterhalvåret.

Ridebanens placering er skitseret med den røde markering herunder.

Kommunens landzonetilladelse er nødvendig, fordi ejendommen ligger i landzone. 

Oversigtstegning over ejendommen, hvor ridebanens placering er markeret.

Faktiske forhold

Den ændrede arealanvendelse vest for bygningerne på ejendommen har eksisteret i 10 – 12 år. Arealet anvendes udelukkende til privat ridebane, hvor der rides direkte på jorden et par gange ugentligt af en person.

Ejendommen

Ejendommen ligger i landzone og er en landbrugsejendom på godt 65.000 m2.

Kommuneplan

Ejendommen er ikke omfattet af bestemmelser i Nordfyns Kommuneplan 2021-2033.

Øvrige bindinger/udpegninger

Den ansøgte placering er ikke omfattet af strandbeskyttelsesbestemmelser eller øvrige beskyttelseslinjer.

Nordfyns Kommune har ikke besigtiget ejendommen.

Begrundelse for afgørelsen

Nordfyns Kommune har vurderet, at der kan gives lovliggørende landzonetilladelse til det ansøgte. Nedenfor er kommunens samlede vurdering.

Det er Nordfyns Kommunes vurdering, at det ansøgte er tilpasset landskabet, og at det ansøgte projekt ikke er i strid med kommuneplanens udpegninger.
Der er lagt vægt på at ridebanen udelukkende anvendes privat. Desuden har ridebanen, som nævnt, allerede eksisteret i 10 – 12 år uden gener for nærområdet. Blandt andet derfor har Nordfyns Kommune skønnet, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne og den er derfor ikke været i naboorientering.

Nordfyns Kommunes vurderer, at det ansøgte er naturligt indpasset i de landskabelige forhold omkring ejendommen.

Herudover er der i behandlingen lagt vægt på, at det ansøgte ikke tilsidesætter de hensyn som kommunen skal varetage efter planloven. Herunder de landskabelige hensyn samt hensynet til naboerne.

Natura 2000

Nordfyns Kommune vurderer, at det ansøgte ikke vil have væsentlig indvirkning på dyre- og planteliv, herunder at der ikke vil ske forringelse eller beskadigelse af yngle-, vokse, eller rasteområder for særligt beskyttede arter jf. habitatsbekendtgørelsen.

Retsregler

Nordfyns Kommune har truffet afgørelse efter planlovens § 35.

Landzonen skal ifølge planloven friholdes for bebyggelse, der ikke er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Planlov

Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, og senere ændringer
Kommuneplan 2017-29 for Nordfyns Kommune.

Klagevejledning

Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.

Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Klage til Planklagenævnet indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Du klager via klageportalen, der findes på Planklagenævnets hjemmeside. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder på 1.800 kr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen.