Landzonetilladelse til bålhytte på Klintevej 13, 5400 Bogense
Nordfyns Kommune giver hermed tilladelse til en bålhytte på matr.nr. 18 Klinte by, Klinte beliggende Klintevej 13, 5400 Bogense.
Afgørelse
Zonetilladelse
5400 Bogense
5. marts 2024
6. februar 2024
Tilladelsen er givet efter Planlovens § 35.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år.
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.
Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos relevante myndigheder.
Byggeriet må ikke påbegyndes, før der er givet byggetilladelse.
Offentliggørelse
Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside www.nordfynskommune.dk den 6/2-2024.
Landzonetilladelsen kan ikke udnyttes før klagefristen er udløbet dvs. d. 5/3-2024.
Ansøgningen
Der er søgt tilladelse til en 17 m2 overdækket bålhytte ved Klinte gadekær på matr.nr. 18 Klinte by, Klinte beliggende Klintevej 13, 5400 Bogense.
Bålhytten opføres til brug for Klintes beboere, turister, forbipasserende og naturinteresserede.
Kommunens landzonetilladelse er nødvendig, fordi ejendommen ligger i landzone.

Ejendommen
Ejendommen ligger i landzone og er byens gadekær ca. 7.420m2.
I henhold til kommunens byggesagsarkiv og BBR.registret, er der ikke noteret bygninger på matriklen:
Kommuneplan
Ejendommen er i Nordfyns Kommuneplan ikke omfattet af rammebestemmelser. Området ligger indenfor afgrænsningen omkring den i kommuneplanen udlagte afgrænsede landsby Klinte.
Øvrige bindinger/udpegninger
- Kirkebyggelinie
Besigtigelse og orientering
Nordfyns Kommune har ikke besigtiget ejendommen.
I denne sag har Nordfyns Kommune skønnet, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne, idet opførelsen af denne overdækkede bålhytte naturligt vil kunne indpasses på ejendommen. Den afledte trafik vil have et minimum af påvirkning på omgivelserne. Naboerne er derfor ikke orienteret om ansøgningen.
Ansøgningen har været sendt til Kirken til udtalelse. Nordyns Kommune har ikke modtaget svar på høringen.
Begrundelse for afgørelsen
Nordfyns Kommune har vurderet, at der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte. Nedenfor er kommunens samlede vurdering.
Det er Nordfyns Kommunes vurdering, at det ansøgte ikke har nogen landskabsmæssig påvirkning, og at det ansøgte projekt ikke er i strid med kommuneplanens udpegninger.
Der er lagt vægt på
-
at den ansøgte aktivitet er en naturlig forlængelse af rammebestemmelserne i kommuneplanen
-
at den ønskede bålhytte som udgangspunkt vil kunne anvendes af andre end ansøgeren og dermed opfylde et behov for hele landsbyen.
Nordfyns Kommunes vurderer, at det ansøgte er naturligt indpasset i de landskabelige forhold omkring ejendommen.
Herudover er der i behandlingen lagt vægt på, at det ansøgte ikke tilsidesætter de hensyn som kommunen skal varetage efter planloven. Herunder de landskabelige hensyn samt hensynet til naboerne.
Natura 2000
Nordfyns Kommune vurderer, at det ansøgte ikke vil have væsentlig indvirkning på dyre- og planteliv, herunder at der ikke vil ske forringelse eller beskadigelse af yngle-, vokse, eller rasteområder for særligt beskyttede arter jf. habitatsbekendtgørelsen.
Retsregler
Nordfyns Kommune har truffet afgørelse efter planlovens § 35.
Landzonen skal ifølge planloven friholdes for bebyggelse, der ikke er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.
Planlov
Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, og senere ændringer
Kommuneplan 2021-33 for Nordfyns Kommune
Klagevejledning
Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.
Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Klage til Planklagenævnet indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Du klager via Klageportalen, der findes på Planklagenævnets hjemmeside. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med Mit-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder på 1.800 kr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen.
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen.