Høring af forslag til tillæg 2024-4 til spildevansplanen vedrørende den sydlige del af Otterup

Nordfyns Kommune fremlægger høringsforslag til tillæg 2024-4 til spildevandsplanen og offentliggør afgørelsen om, at tillægget ikke skal miljøvurderes.

Alle høringer og afgørelser
Type

Høring

Område

5450 Otterup

Høringsfrist
Offentliggjort
Forslag Tillaeg 2024 4 Aggerhusvej
Type

Høring

Område

5450 Otterup

Høringsfrist

29. januar 2026

Offentliggjort

4. december 2025

Forslag Tillaeg 2024 4 Aggerhusvej

Høring

Kommunalbestyrelsen har den 27. november 2025 besluttet at fremlægge de vedlagte forslag til offentlig høring i 8 uger, fra den 4. december 2025 til den 29. januar 2026. I den periode er der mulighed for at kommentere forslaget.

Høringskommentarer skal mærkes ”Høringssvar - Tillæg 2024-4 til Spildevandsplanen” og sendes via mail: naturmiljoe@nordfynskommune.dk eller til Nordfyns Kommune, Natur og Miljø, Østergade 23, 5400 Bogense.

Høringssvar skal være modtaget ved kommunen senest den 29. januar 2026.

Sagens kerne

Dette forslag til tillæg til spildevandsplanen er udarbejdet for at nyttiggøre effekten af de allerede separatkloakerede oplande i Otterup. Der planlægges en adskillelse af tag- og overfladevand fra spildevandet. Tag- og overfladevandet forsinkes og renses i et vådt bassin, hvorefter det rensede vand ledes videre til vandløbet. Tillægget omfatter også øvrige tiltag, der er nødvendige for projektets gennemførelse, og som er nærmere beskrevet heri.

Formålet med tillægget er at sikre, at projektområdet omfattes af spildevandsplanen, samt at håndteringen af spildevand og tag – og overfladevand sker i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven.

Afgørelse om miljøvurdering

Forslag til tillægget er også omfattet af VVM-loven. Kommunen har truffet afgørelse om, at tillægget ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Afgørelsen (Bilag 7 i tillægget) offentliggøres med 4 ugers klagefrist. Fristen for at klage er den 1. januar 2026.

Forslag til tillæg kan også læses her.