Høring af forslag til Tillæg 2024-1 til Spildevandsplanen, Statusændring af den øvre del af Brorenden

OBS: Afgørelsen om ikke miljøvurdering er også i høring og ikke endeligt afgjort! Samt offentliggørelse af afgørelse om at tillægget ikke skal miljøvurderes.

Type

Høring

Område

5450 Otterup

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

Område

5450 Otterup

Høringsfrist

5. december 2024

Offentliggjort

10. oktober 2024

Forslag til tillæg

Kommunalbestyrelsen har den 26. september 2024 besluttet fremlægge ovennævnte forslag i offentlig høring.

Dette forslag er udarbejdet for at forbedre Brorendens økologisk tilstand.

Der planlægges at omklassificere den øvre del af vandløbet Brorenden til en vandtransportvej på 1.300 m. I enden af vandtransportvejen vil der blive etableret et rensebassin, inden vandet ledes til Brorenden. Det betyder, at Brorendens øvre del vil ændre status fra vandløb til spildevandsteknisk anlæg. I vandtransportvejen og bassinet vil der ske en rensning af vandet fra separatkloakerede områder. Vandet vil herfra tilgå vandløbet Brorenden i en renere form end på nuværende tidspunkt.

Forslag til tillægget kan læses herunder.

Forslaget kan også læses på spildevandsplanens hjemmeside.

Miljøvurdering

OBS:

På grund af en procedurefejl er afgørelsen af ikke miljøvurderingspligt ikke endeligt afgjort, men vil blive meddelt sammen med det endelige tillæg til spildevandsplanen.

Forslag til tillægget er også omfattet af VVM-loven. Kommunen har lavet et forslag til afgørelse om ikke VVM-pligt. Forslaget til afgørelsen bliver offentliggjort samtidig med forslag til Tillæg 2024-1 til Spildevandsplan 2017. 

Offentlig høring

Forslag til tillæg 2024-1, samt VVM screening er i offentlig høring i 8 uger fra den 10. oktober 2024 til den 5. december 2024. I denne periode har alle mulighed for at komme med indsigelser og ændringsforslag.

Indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag til forslaget skal sendes til Nordfyns Kommune, Østergade 23, 5400 Bogense, via Digital Post eller via mail teknisk@nordfynskommune.dk.