Høring af forslag til Kommuneplantillæg 4 og Lokalplan 2023-8, udvidelse af institution i Søndersø

Nordfyns Kommune har den 28. september 2023 besluttet at fremlægge ovennævnte planforslag i offentlig høring.

Type

Høring

Område

5471 Søndersø

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

Område

5471 Søndersø

Høringsfrist

28. november 2023

Offentliggjort

3. oktober 2023

Formålet med planlægningen

Planforslagene har til formål at planlægge for udvidelse af institutionen i Søndersø. Lokalplanen skal sikre, at nyt byggeri inden for lokalplanområdet kan bygges i tilknytning til den allerede eksisterende institution og sikre, at byggeriet arkitektonisk falder ind i lokalområdet.

Plangrundlaget er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Nordfyns Kommune om at sikre en udvidelse af institutionen "Langebyhus" inden for lokalplanområdet. I dag er døgninstitutionen Langebyhus til børn under 18 år og godkendt som åben døgninstitution.

Såfremt institutionsformålet ophører, sikrer nærværende lokalplan ligeledes, at området kan anvendes til boligformål.

Området omfatter ca. 4.688 m² og er beliggende i byzone.

Lokalplanen forudsætter desuden en ændring i kommuneplanen i det lokalplanen ikke er i overensstemmelse med denne i forhold til rammebestemmelserne for områdets anvendelse og udstykning. Derfor er forslag til Kommuneplantillæg nr. 4, Institutions formål i Søndersø, udarbejdet.

Se eventuelt referatet fra kommunalbestyrelsesmødet den 28. september 2023 i Nordfyns Kommunes dagsordenssystem.

Planforslag

Se forslag til Kommuneplantillæg nr. 4, Institutions formål i Søndersø 

Se forslag til Lokalplan 2023-8, Område til bolig- og institutionsformål i Søndersø

Planforslagene kan ses via ovenstående link, via plandata.dk eller ved personlig henvendelse i Borgerservice på bibliotekerne i Bogense, Otterup og Søndersø.

Offentlig høring

Planforslaget er i offentlig høring fra den 3.oktober til den 28. november 2023. I denne periode har alle mulighed for at komme med indsigelser og ændringsforslag.

Indsigelser og ændringsforslag til forslagene skal sendes til Nordfyns Kommune, Østergade 23, 5400 Bogense eller via mail til: plan@nordfynskommune.dk, mærket ” Udvidelse af institution i Søndersø”, senest den 28. november 2023.

Obs: Nordfyns Kommune kan ikke modtage mails sendt fra Hotmail, da det ikke er sikkert. Se hvordan du sender digital post under Kontakt - Nordfyns Kommune.

Retsvirkninger

Når lokalplanforslaget er offentliggjort må ejendomme inden for planområdet ikke bebygges eller i øvrigt benyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af indholdet af den endelige lokalplan.

De midlertidige retsvirkninger er gældende indtil lokalplanen er endeligt vedtaget. Dog højst et år efter lokalplanforslaget er offentliggjort.

Når høringsfristen udløber kan Kommunalbestyrelsen under visse forudsætninger tillade en udnyttelse i overensstemmelse med lokalplanforslaget.

Miljøvurdering

Der er foretaget en miljøscreening af planforslaget iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen har kommunen vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering. Denne vurdering begrundes med, at en ændring af byggemulighederne af arealet, som beskrevet i lokalplanen, ikke vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, og at planen alene fastlægger anvendelse af et mindre område på lokalt plan.

Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering offentliggøres sammen med planforslaget. Miljøscreeningen er vedlagt lokalplanen som bilag.

Klagemulighed

Kommunens afgørelse om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering kan påklages til Planklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen.

Du klager via Planklagenævnets klageportal. Du logger på Klageportalen med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Nordfyns Kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Nordfyns Kommune. Hvis Nordfyns Kommune fastholder afgørelsen, sender vi klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videresendelsen.

Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune. Vi videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages. Du er meget velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål til hvorvidt du kan fritages.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra annonceringsdatoen.

Behandling af dine personoplysninger

Du skal være opmærksom på, at alle indsendte høringssvar/bemærkninger er omfattet af offentlighedslovens regler, og vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

I forbindelse med den politiske behandling, vil alle indsendte høringssvar inkl. vedhæftede dokumenter indgå i den videre behandling. Det betyder at navn, adresse og andre personlige oplysninger som er oplyst i høringssvarene, vil blive offentlig tilgængelige.

Såfremt du er omfattet af navne- og adressebeskyttelse og du indsender høringssvar/bemærkninger er det vigtigt, at du gør kommunen opmærksom på dette. Kommunen foretager ikke automatisk kontrol af navne- og adressebeskyttelse ved modtagelse af høringssvar/bemærkninger. Kommunen kan derfor ikke garantere for navne- og adressebeskyttelsen med mindre du gør opmærksom på det.

Indsendte høringssvar vil også være omfattet af offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt.

Ønsker du at vide mere, kan du ringe til Planafdelingen, på tlf.: 3058 6203.

 

Dokumenterne, der linkes til, opfylder desværre ikke kravene til tilgængelighed iht. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016. Har du behov for at få læst dokumentet højt, så kontakt teknisk@nordfynskommune.dk