Høring af forslag til Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse 2024 i Nordfyns Kommune
Nordfyns Kommune har udarbejdet forslag til Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse 2024. Kommunalbestyrelsen har den 30. november 2023 godkendt forslaget til planen, som nu sendes i 12 ugers offentlig høring
Høring
5270 Odense N
5400 Bogense
5450 Otterup
5462 Morud
5471 Søndersø
5474 Veflinge
5485 Skamby
5491 Blommenslyst
5492 Vissenbjerg
5560 Aarup
28. februar 2024
6. december 2023
Indsatsplanen har sin egen hjemmeside og kan læses her: https://nordfyn.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?PlanId=25
Der kan du også indsende høringssvar.
Indsatsplanen for Nordfyns Kommune skal sikre, at det grundvand, som vandværkerne skal indvinde nu og i fremtiden, beskyttes mod forurening. Det er målet at arbejde for den gode vandkvalitet, for at sikre at vandværkerne fortsat kan levere vand til forbrugerne, uden brug af udvidet vandbehandling, og uden risiko for at kravene til drikkevandskvaliteten overskrides.
Indsatsplanen beskriver hvilke trusler, der er mod drikkevandsforsyningen, hvilke tiltag, der skal gennemføres for at beskytte grundvandet, hvem der er ansvarlig for gennemførelsen af indsatserne samt en tidsplan for iværksættelsen af de konkrete handlinger.
Miljøvurdering
Planen er også omfattet af VVM-loven. Kommunen har udarbejdet et udkast til afgørelse om ikke VVM-pligt. Udkastet til afgørelsen med tilhørende screeningsskema kan læses under ”Miljøvurdering” på samme hjemmeside som indsatsplanen. Høringsperioden af udkastet til afgørelsen om ikke VVM-pligt, høringsperioden for forslag til Indsatsplan for Grundvandbeskyttelse 2024.
Offentlig høring
I høringsperioden er det muligt at fremsende høringssvar, indsigelser og bemærkninger til indsatsplanen. Du kan indgive høringssvar til planen ved at trykke "Indsend kommentar" på indsatsplanens hjemmeside.
Du skal være opmærksom på, at alle indsendte høringssvar/bemærkninger er omfattet af offentlighedslovens regler, og vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.
I forbindelse med den politiske behandling af den endelige plan for grundvandsbeskyttelse, vil alle indsendte høringssvar inkl. vedhæftede dokumenter indgå i den videre behandling. Det betyder at navn, adresse og andre personlige oplysninger, som er oplyst i høringssvarene, vil blive offentlig tilgængelige.
Såfremt du er omfattet af navne- og adressebeskyttelse og du indsender høringssvar/bemærkninger er det vigtigt, at du gør kommunen opmærksom på dette. Kommunen foretager ikke automatisk kontrol af navne- og adressebeskyttelse ved modtagelse af høringssvar/bemærkninger. Kommunen kan derfor ikke garantere for navne- og adressebeskyttelsen med mindre du gør opmærksom på det.
Indsendte høringssvar vil også være omfattet af offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til planen kan du sende dem til teknisk@nordfynskommune.dk, mærket "Grundvandsbeskyttelse". Spørgsmål betragtes ikke som høringssvar.
Høringsfrist: 28. februar 2024