Forannoncering: Ansøgning om udvidelse og ændring af svineproduktion på Vedbyvej 32, 5471 Søndersø

Nordfyns Kommune har modtaget ansøgning om godkendelse efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 4, til udvidelse og ændring af svineproduktionen på Vedbyvej 32, 5471 Søndersø.

Type

Forannoncering

Område

5471 Søndersø

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Forannoncering

Område

5471 Søndersø

Høringsfrist

7. marts 2025

Offentliggjort

5. februar 2025

Nordfyns Kommune har modtaget en ansøgning om udvidelse og ændring af svineproduktionen på Vedbyvej 32, 5471 Søndersø. Det ansøgte er omfattet af krav om miljøgodkendelse efter § 16 a, stk. 4 i husdyrbrugloven (lovbekendtgørelse nr. 520 af 5. maj 2019).

Vedbyvej 32, 5471 Søndersø er et eksisterende IE-brug med søer, smågrise og slagtegrise. Der er en § 16 a, stk. 2 miljøgodkendelse på ejendommen fra 2021. Ansøgningen er derfor et tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse. Der ansøges om udvidelse af produktionsarealet fra 5834 til 6840 m2. Denne udvidelse skal ske i form af nye staldafsnit og ændret produktionsform i en del af de eksisterende staldafsnit, således der bliver plads til flere søer, færre smågrise og ingen slagtegrise på ejendommen.

Der er ansøgt om følgende:

  • At ændre 310 m2 produktionsareal til smågrise til 282 m2 produktionsareal til diegivende søer.
  • At ændre 1424 m2 produktionsareal til slagtegrise til drægtige søer
  • At etablere 392 m2 nyt produktionsareal i eksisterende bygninger til drægtige søer.
  • At nedlægge 348 m2 produktionsareal til drægtige søer.
  • At forlænge to eksisterende stalde mod syd med i alt 990 m2 produktionsareal til drægtige og diegivende søer.

I alt ansøges der om et godkendt produktionsareal til søer på 6527 m2 og 313 m2 til smågrise.

I de to nye staldafsnit vil der blive etableret gyllekøling som ammoniakreducerende tiltag.

Det ansøgte projekt skal overholde krav om blandt andet anvendelse af de bedste, tilgængelige teknologier (BAT), krav til lugtemission og krav til ammoniakemission jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1089 af 16. oktober 2024). Dette skal sikre at projektet ikke medfører væsentlig påvirkning af miljøet. Om kravene overholdes vil blive vurderet i forbindelse med sagsbehandlingen.

Har du bemærkninger til det ansøgte projekt eller vil du vide mere?

Det ansøgte kræver, at kommunen giver et tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse på ejendommen. I forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgningen har enhver ret til at se og kommentere sagens akter.

Ideer, bemærkninger og spørgsmål til ansøgningen, samt ønsker om at se ansøgning og miljøkonsekvensrapport eller om at få tilsendt udkast til miljøgodkendelse når den foreligger, skal være modtaget af kommunen senest fredag den 7. marts 2025.

Bemærkninger m.v. skal sendes til kommunen via sikker post www.borger.dk, e-mail teknisk@nordfynskommune.dk eller brev til Nordfyns Kommune, Teknik, Erhverv og Kultur, Østergade 23, 5400 Bogense.

Indkomne bemærkninger i forbindelse med forannonceringen vil blive inddraget i sagsbehandlingen.

En eventuel miljøgodkendelse af udvidelse og ændringer vil blive annonceret på et senere tidspunkt på kommunens hjemmeside. Miljøgodkendelsen vil til den tid kunne påklages.