Forannoncering af udvidelse af malkekvægproduktion – Emmelevvej 17, 5450 Otterup
Nordfyns Kommune har modtaget en ansøgning om at udvide malkekvægproduktionen på Emmelevvej 17, 5450 Otterup, efter Bekendtgørelsen af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 520 af 1. maj 2019.
Forannoncering
5450 Otterup
30. august 2023
8. august 2023
Der ønskes etableret en udvidelse af kostald, udvidelse af ungdyrstald, samt udvidelse af kalvestald.
Kostalden udvides med 1.060 m2 produktionsareal, ungdyrstalden udvides med 875 m2 produktionsareal og kalvepladsen udvides med 75 m2.
Der søges samtidig om at etablere fast overdækning på den mindste gyllebeholder.
Det ansøgte kræver, at kommunen giver en miljøgodkendelse til projektet. I forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgningen har enhver ret til at se og kommentere sagens akter.
Ideer, bemærkninger og spørgsmål til udvidelsen, samt ønsker om at se ansøgningen eller om at få tilsendt udkast til miljøgodkendelse når den foreligger, skal være modtaget af kommunen senest onsdag den 30. august 2023.
Forslag m.v. skal sendes via sikker post til kommunen via www.borger.dk (se vejledning til at sende sikker post på https://www.nordfynskommune.dk/vores-kommune/generel-information/sadan-skriver-du-til-os-via-digital-post/) eller brev til Nordfyns Kommune, Teknik, Erhverv og Kultur, Østergade 23, 5400 Bogense.
En eventuel miljøgodkendelse af udvidelsen vil blive annonceret på et senere tidspunkt på kommunens hjemmeside. Miljøgodkendelsen vil til den tid kunne påklages.