Endelig vedtagelse af lokalplan for delvis aflysning af Lokalplan KA-6, Område til boligbebyggelse i Kappendrup
Nordfyns Kommune har den 10. oktober 2024 vedtaget ovennævnte plan endeligt.
Lokalplan
Afgørelse
5450 Otterup
7. november 2024
10. oktober 2024
Formålet med aflysningen
Ejer har anmodet om en delvis ophævelse af Lokalplan KA-6, Område til boligbebyggelse i Kappendrup, da planlægningen på matriklen ikke ønskes fastholdt. Aflysningen af en del af Lokalplan KA-6 ændrer ikke på områdets zonestatus, der fastholdes i landzone.
Arealet, der er ophævet, er 815 m2 og placeret i den østlige del af matr.nr. 3f, Gyrup By, Hjadstrup.
Den del af lokalplanen, som aflyses, skal fremover administreres efter de generelle bebyggelsesregulerende bestemmelser i bygningsreglementet og eventuelle landzonetilladelser.
Se eventuelt referatet fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 9. oktober 2024 på kommunens hjemmeside under: Menu – Dagsordener og referater – Nordfyns Kommunes dagsordensystem.
Endelig plan
Se endelig lokalplan for delvis aflysning af Lokalplan KA-6, Område til boligbebyggelse i Kappendrup.
Den endelige plan kan ses via ovenstående link, via plandata.dk eller ved personlig henvendelse i Borgerservice på bibliotekerne i Bogense, Otterup og Søndersø.
Retsvirkninger
Samtidig med denne annoncering træder følgende retsvirkninger i kraft:
Inden for lokalplanens område må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der kan meddeles dispensation efter reglerne i Planlovens § 19.
Klagemulighed vedrørende kommunens afgørelse om endelige planer
Kommunens afgørelse om endelig vedtagelse af lokalplanen kan påklages til Planklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra datoen for denne annoncering.
Du klager via Klageportalen, som du finder på Planklagenævnets hjemmeside. Du logger på Klageportalen med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Nordfyns Kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.
I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Nordfyns Kommune. Hvis Nordfyns Kommune fastholder afgørelsen, sender vi klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videresendelsen.
Planklagenævnet vil afvise din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune. Vi videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages. Du er meget velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål til hvorvidt du kan fritages.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra annonceringsdatoen.
Dokumentet, der linkes til, opfylder desværre ikke kravene til tilgængelighed iht. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016. Har du behov for at få læst dokumentet højt, så kontakt Nordfyns Kommune.