Endelig vedtagelse af Lokalplan 2022-4, Boligområde ved Rugårdsvej
Nordfyns Kommune har den 11. februar 2026 besluttet at vedtage ovenstående plan endeligt.
Afgørelse
Lokalplan
5462 Morud
11. marts 2026
11. februar 2026
Formålet med den nye lokalplan
Lokalplanens formål er at skabe et attraktivt boligområde med mulighed for opførelse af tæt-lav boligbebyggelse ved Rugårdsvej i Morud. Planen skal samtidig sikre etablering af grønne friarealer og nye vejadgangsforhold fra Rugårdsvej til området. Baggrunden for lokalplanen er et ønske om at understøtte byvækst i Morud, som er en af Nordfyns Kommunes vigtige bosætningsbyer. Bebyggelsen vil bidrage til et levende boligmiljø og styrke byens udvikling.
Høring
Planforslagene var i offentlig høring fra den 6. januar til den 3. februar 2026. I denne periode har alle haft mulighed for at komme med indsigelser og ændringsforslag.
Hvis du i forbindelse med den offentlige høring har fremsendt høringssvar til planforslaget, kan du finde administrationens bemærkninger/svar til modtagne høringssvar inde på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 11. marts 2026.
Se den endelige plan
Se Lokalplan 2022-4, Boligområde ved Rugårdsvej.
Planen kan ses via ovenstående link, via kort.plandata.dk eller ved personlig henvendelse i Borgerservice på bibliotekerne i Bogense, Otterup og Søndersø.
Miljøscreening
Der er foretaget en miljøscreening af planforslaget iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har på baggrund af screeningen vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, begrundet i, at planen ikke vurderes at have væsentlig indvirkning på miljøet.
Miljøscreeningen blev udsendt i offentlig høring sammen med planforslaget, og er vedlagt den endelige lokalplan som bilag.
Retsvirkninger
At lokalplanen vedtages endeligt betyder, at der inden for lokalplanens område ikke retligt eller faktisk må etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der kan meddeles dispensation efter reglerne i planlovens § 19.
Klagemulighed
Kommunens afgørelse om endelig vedtagelse af planlægningen kan påklages til Planklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen.
Du klager via Planklagenævnets klageportal. Du logger på Klageportalen med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Nordfyns Kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for borgere og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.
I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Nordfyns Kommune. Hvis Nordfyns Kommune fastholder afgørelsen, sender vi klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videresendelsen.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune. Vi videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages. Du er meget velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål til, hvorvidt du kan fritages.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra annonceringsdatoen
Dokumenterne, der linkes til, opfylder desværre ikke kravene til tilgængelighed iht. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016. Har du behov for at få læst dokumentet højt, så kontakt Planafdelingen, Nordfyns Kommune.