Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 5, Erhvervsområde i Otterup Syd og Lokalplan 2023-9, For et erhvervsområde til butikker med særligt pladskrævende varegrupper
Nordfyns Kommune har den 26. september 2024 besluttet at vedtage ovennævnte planer endeligt.
Afgørelse
Lokalplan
5450 Otterup
30. oktober 2024
2. oktober 2024
Formålet med planlægningen
Lokalplanens formål er at muliggøre opførelsen af erhvervsområde til butikker med pladskrævende varegrupper, og sikre at nyt byggeri inden for lokalplanområdet kan bygges i tilknytning til allerede eksisterende erhvervsområde i den sydlige del af Otterup omkring Ørkebyvej og Hjorslevvej.
Samtidig skal lokalplanen sikre hensigtsmæssige til- og frakørselsforhold.
Endelig har lokalplanen til formål at sikre, bevare eller reetablere beplantningsbæltet med træer og beplantning, der løber tværs over matriklen og langs med erhvervsområde E12, samt overordnet at sikre et grønt og beplantet udseende inden for lokalplanområdet.
Du kan tilgå de endelige planer her:
Kommuneplantillæg nr. 5, Erhvervsområde i Otterup Syd
Lokalplan 2023-9, For et erhvervsområde til butikker med særligt pladskrævende varegrupper.
Se eventuelt referatet fra Kommunalbestyrelsesmødet den 26. september 2024 på kommunens hjemmeside under fanebladet Dagsordener og referater – Nordfyns Kommunes dagsordenssystem.
Planforslaget har været i offentlig høring fra den 4. juni til den 12. august 2024. I denne periode har alle haft mulighed for at komme med indsigelser og ændringsforslag.
Du kan finde lokalplanen via ovenstående links, på plandata.dk eller ved personlig henvendelse i borgerservice på bibliotekerne i Bogense, Otterup og Søndersø.
Miljøvurdering
Der er foretaget en miljøscreening af planforslaget iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen har kommunen vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering. Denne vurdering begrundes med, at en ændring af byggemulighederne af arealet, som beskrevet i lokalplanen, ikke vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, og at planen alene fastlægger anvendelse af et mindre område på lokalt plan.
Retsvirkninger
At lokalplanen vedtages endeligt betyder, at der inden for lokalplanens område ikke retligt eller faktisk må etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der kan meddeles dispensation efter reglerne i planlovens § 19.
Klagemulighed
Kommunens afgørelse om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering kan påklages til Planklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra denne annoncering.
Du klager via klageportalen, som du finder via Planklagenævnets hjemmeside. Du logger på Klageportalen med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Nordfyns Kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.
I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Nordfyns Kommune. Hvis Nordfyns Kommune fastholder afgørelsen, sender vi klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videresendelsen.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune. Vi videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages. Du er meget velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål til hvorvidt du kan fritages.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra annonceringsdatoen.
Dokumenterne, der linkes til, opfylder desværre ikke kravene til tilgængelighed iht. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016. Har du behov for at få læst dokumentet højt, så kontakt Plan & Kultur i Nordfyns Kommune.