§21 tilladelse efter Vandforsyningsloven

Tilladelse til rensning af boringer og forlængelse af videregående vandbehandling med UV-lys på Nordfyns Vandværk

Type

Afgørelse

Område

5450 Otterup

Klagefrist
Offentliggjort
Type

Afgørelse

Område

5450 Otterup

Klagefrist

2. maj 2024

Offentliggjort

4. april 2024

Tilladelse til renovering af boringerne DGU nr. 128.224 og 128.225

Nordfyns Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til renovering af Nordfyns Vandværks boringer DGU nr. 128.224 og 128.225. Ved en videoinspektion af boringerne er der observeret boremudder i slidserne i filteret. Nordfyns Vandværks rådgiver vurderer, at boremudderet i slidserne kan være årsagen til den mængde KIM 22, der er udfordringen på Nordfyns Vandværk.

Nordfyns Kommunes afgørelse

Med hjemmel i vandforsyningslovens §21 (Lov om vandforsyning m.v., lovbekendtgørelse nr. 602 af 10. maj 2022. Tilladelsen har ligeledes hjemmel i bekendtgørelse nr. 470 af 26. april 2019 om vandindvinding og vandforsyning) meddeler Nordyns Kommune Nordfyns Vandværk, tilladelse til rensning af boringerne DGU nr. 128.224 og 128.225 for boremudder.

Afgørelse om forlængelse af tilladelse til videregående vandbehandling med UV anlæg på Nordfyns Vandværk

Med hjemmel i Vandforsyningsloven §21 meddeler Nordfyns Kommune vilkårsændring i Midlertidig tilladelse til videregående vandbehandling med UV-lys på Nordfyns Vandværk af 9. december 2022. Vilkår 1 og 23 ændres til:

  • Vilkår 1: Tilladelsen til anvendelse af UV-anlæg er gældende frem til den 1. juli 2024.

  • Vilkår 23: Hver 8. uge udtages 2 vandprøver, som skal analyseres for KIMtal 22, coliforme bakterier og E. coli. Der udtages en prøve: før UV-anlæg og efter UV-anlæg.

Alle andre vilkår i Midlertidig tilladelse til videregående vandbehandling fra 9. december 2022 med UV-lys på Nordfyns Vandværk er uændret og fortsætter frem til den 1. juli 2024.

Vilkår i henhold til renovering af boringerne DGU 128.224 og 128.225

  1. Anlægget skal kunne tilfredsstille alle krav til materialevalg og funktion, som er anført i Dansk Ingeniørforenings Norm For almene vandforsyningsanlæg, 2. UDGAVE DECEMBER 1988, DANSK STANDARD DS 442. Renoveringen skal udføres i overensstemmelse med den fremsendte projektbeskrivelse.

  2. Oppumpet boremudder fra boringerne skal bortskaffes til godkendt modtager.

  3. Under renoveringen og indkøringen af hver boring skal kvaliteten af vandet sikres. Det skal gøres ved at opsætning af hygiejnisk barriere i form af et UV-lys på afgang vandværk.

  4. Den hygiejniske barriere skal frakobles når en vandanalyse fra hver boring, verificerer at kvaliteten af råvandet overholder de biologiske parametre i drikkevandsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1023 29. juni 2023 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg).

  5. Vandprøven skal analyseres for følgende parametre:

    a. Coliforme bakterier

    b. Escherichia coli (E-coli)

    c. KIM 22 grader

    d. Clostridium perfringens

Prøverne skal udtages af certificerede personer (Jf. Bekendtgørelse nr. 529 af 14. maj 2023 om kvalitetskrav til miljømålinger). Der skal anvendes et laboratorium, der er akkrediteret af DANAK til de pågældende analyser. Laboratoriet skal sende analyseresultaterne til kommunen, samt indberette resultaterne via den fællesoffentlige database for grund- og drikkevand samt boringer (Jupiter).

Klagevejledning mv. jf. § 75 Vandforsyningsloven

Nordfyns Vandværk eller enhver med individuel væsentlig interesse i sagens udfald kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over kommunens afgørelse af vandforsyningslovens § 75.

Klagefristen er 4 uger efter offentliggørelsen af denne afgørelse jf. § 77 i vandforsyningsloven.

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø– og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af naevneneshus.dk. Klageportalen ligger også på borger.dk og virk.dk. Du logger på ligesom du plejer, typisk med Mit-ID.  Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1800 kr. for virksomheder og organisationer. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold.

Vejledningen om klageregler og gebyrordningen i Miljø- og Fødevareklagenævnet kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside naevneneshus.dk. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til din myndighed, som har trukket afgørelsen i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelsen om hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentlige
bekendtgørelse.

Sagsbehandlingen

Nordfyns Vandværk har den 18. marts 2024 ansøgt om forlængelse af deres UV anlæg da de skal i gang med en renovering af deres boringer DGU nr. 128.224 og 128.225. Renovering består i at de tilklokkede slidser i boringerne renses og desinfekteres med hexametafosfat.

Det er Vandsmidt A/S der står for renoveringen.

Projekt for renovering af boringer

Nordfyns Vandværks rådgiver vurderer at årsagen til det svingende kimtal sandsynligvis skyldes en utilstrækkelige renpumpning efter udbygning af boringen. En mere fuldstændig oparbejdning og desinfektion af boringerne, eventuelt med
hexametafosfat, vil kunne fjerne de synlige rester af boremudder/nedfald og dermed afgøre om rester af boremudderet/nedfald er årsagen til det svingende kimtal.

Nordfyns Vandværk er ikke forbundet med andre vandværker. For at opretholde forsyningen i perioden hvor boringerne renoveres er der sat vilkår om at der opsættes en hygiejnisk barriere i den periode hvor renovering pågår. Nordfyns Vandværk har i givne stund et UV filter stående hvor tilladelsen udløb 1. marts 2024. Tilladelsen er derfor forlænget frem til 1. juli 2024 for at sikre at man når i mål rensningen af boringerne. Tilladelsen til den videregående vandbehandling med UV filter fra den 9. december 2022. I forhold til den givne tilladelse skal UV filteret afkobles når renovering af afsluttet og, E-coli, coliforme baktier 37 grader, KIM 22 og Clostridium perfringens er overholdt.

Sammenfatning

Med baggrund i ovenstående, vurderer kommunen at der kan meddeles tilladelse til Nordfyns Vandværk til den beskrevne renovering af boringerne. Udførelsen skal ske på de nævnte vilkår, herunder at vandet i perioden behandles med UV lys indtil renovering og vandanalyser viser at den videregående vandbehandling kan frakobles.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nordfyns Kommune.