Lokale på gåtur ved Nørreby Hals på Nordfyn

Klinte - Grindløse - Nørreby

Højt mod nord finder du dette naturskønne lokalområde, der er placeret midt i den nordfynske Pilotnaturpark. Området består blandt andet af landsbyerne Klinte, Grindløse, Nørreby, Nr. Esterbølle og Vester Egense.

Om lokalområdet

Området er kendt for sin skønne natur og bredde vidder. Her finder du blandt andet det nordfynske vadehav, stier der bugter sig gennem landskabet, og Gyldensteen Strand, som er et stort naturreservat med et rigt dyreliv.

Den årlige sportsuge og et stærkt foreningsliv er med til at skabe et godt sammenhold i området, ligesom du finder mange vandre- og cykelstier, hvor du kan nyde naturen alene eller sammen med dem, du holder af.  

Vi har en af Fyns længste og flotteste kystlinjer, hvor du blandt andet kan opleve det nordfynske vadehav.

- Ulla, naturelsker og bosat i området

Skoler og dagtilbud

Se billeder fra området

  • To personer med en kajak ved Nørreby Hals.To personer med en kajak ved Nørreby Hals.
  • Skoleklasse på udflugt ved naturområdet Gyldensteen Strand.Skoleklasse på udflugt ved naturområdet Gyldensteen Strand.
  • Billede af naturområdet ved Gyldensteen StrandBillede af naturområdet ved Gyldensteen Strand
  • To piger med en hund på tur ved Skt. Olufs Kilde ved Klinte.To piger med en hund på tur ved Skt. Olufs Kilde ved Klinte.
  • To personer på mountainbiketur.To personer på mountainbiketur.
  • Kæmpe bordfodbold-turnering til KGI Sportsuge.Kæmpe bordfodbold-turnering til KGI Sportsuge.
  • Billede af herregården Sandagergaard på Nordfyn.Billede af herregården Sandagergaard på Nordfyn.
  • Billede af en far og søn på hestevognstur ved "vadehavet" ved Nørreby Hals.Billede af en far og søn på hestevognstur ved "vadehavet" ved Nørreby Hals.
To personer med en kajak ved Nørreby Hals.
Med kysten helt tæt på har du gode muligheder for at dyrke et aktivt udeliv - fx kajak og kitesurfing.
Skoleklasse på udflugt ved naturområdet Gyldensteen Strand.

Her er en skoleklasse på udflugt til Gyldensteen Strand, der er ejet af Aage Jensen Fonden. 

Billede af naturområdet ved Gyldensteen Strand

Naturreservatet Gyldensteen Strand byder på søer, lagune og havudsigt, brede stier rundt i hele området, fugletårne, mange forskellige fugle og dyr og et perfekt sted til at spise madpakken.

To piger med en hund på tur ved Skt. Olufs Kilde ved Klinte.
Nyd udsigten over det åbne landskab ved Skt. Olufs Kilde ved Klinte - en af Fyns bevarede naturkilder.
To personer på mountainbiketur.
Er du til fart på to hjul, er der mange gode spor i området til mountainbikes, gravel- og racercykler.
Kæmpe bordfodbold-turnering til KGI Sportsuge.

Der er et godt sammenhold i området. Hvert år bliver der afholdt en sportsuge, hvor du du kan mødes og være sammen og blandt andet dyste i firmafodbold og en kæmpe bordfodboldturnering.

Billede af herregården Sandagergaard på Nordfyn.

Sandagergård er en flot, privatejet herregård, der har været bygget op og genopført flere gange.

Billede af en far og søn på hestevognstur ved "vadehavet" ved Nørreby Hals.

Oplev det nordfynske vadehav, hvor du blandt andet kan fange dine egne rejer. 

Mere om Klinte-, Grindløse- og Nørrebyområdet

Fakta om området

Antal indbyggere: ca. 300

Nærmeste kommunale dagplejer: 1 km 
Nærmeste vuggestue: 13 km
Nærmeste børnehave: 8 km  
Nærmeste skole: 11 km
 
Afstand til motorvej: 25 km
Afstand til Odense: 28 km

Nærmeste indkøbsmulighed: 11 km
Afstand til kyst: 0-2 km