Betalings-el på Bogense Havn

Det er besluttet, at der indføres betalings-el på Bogense Havn inden sommeren 2026. Her kan du læse om baggrund og betydning.

Baggrund for beslutningen

Indførelsen af betalings-el på Bogense Havn er en politisk beslutning truffet af Nordfyns Kommune. Formålet er at reducere det samlede el-forbrug og sikre, at udgifterne til el fordeles mere retfærdigt, så den enkelte bruger betaler for sit eget forbrug.

Tidligere har el været inkluderet i havneafgifterne, hvilket har gjort det vanskeligt at skabe overblik over forbruget. Med individuel afregning skabes der større gennemsigtighed og et incitament til et mere bevidst el-forbrug.

Projektet har tidligere været udskudt af økonomiske årsager, men der er nu afsat midler til, at det kan gennemføres.

Hvornår og hvor?

Arbejdet med ombygning af el-standere er i gang. Betalings-el forventes implementeret på pladserne i havnebassinet inden sommeren 2026. Vinterpladserne tilpasses efterfølgende.

Brugere vil blive orienteret, når arbejdet pågår på konkrete broer eller kajer, og der vil blive anvist alternative pladser i perioden.

Sådan fungerer betalings-el

El afregnes efter faktisk forbrug:

  • Der reserveres et beløb på betalingskort, når udtaget tages i brug
  • El leveres, så længe stikket er tilsluttet
  • Forbruget opgøres, når stikket tages ud

Pris

Prisen for el er i 2026 fastsat til 3,50 kr. pr. kWh, hvilket ligger på niveau med sammenlignelige danske havne.

Spørgsmål fra infomøde i Bogense Sejlklub 26. januar