Forretningsorden for Økonomiudvalg og de stående politiske udvalg i Nordfyns Kommune

§ 1 - Formand og næstformand

Borgmesteren er født formand for Økonomiudvalget jfr. styrelsesloven § 18. Økonomiudvalget vælger selv sin næstformand. De stående udvalg vælger selv deres formand og næstformand.

§ 2 - Udvalgenes møder

Udvalgenes møder er ikke offentlige.

Stk. 2. Er et medlem forhindret i fysisk at deltage i et udvalgsmøde, kan der undtagelsesvist deltages virtuelt. Det anføres i beslutningsprotokollen, hvis et medlem har deltaget på denne måde.

§ 3 - Udsendelse af dagsorden

Et medlem kan senest 8 dage forud for et ordinært møde skriftligt anmode om, at en sag optages på udvalgets dagsorden. Formanden sætter herefter denne sag på dagsordenen for førstkommende møde.

Stk. 2. Formanden foranlediger, at der senest 4 hverdage (Arbejdsmarkedsudvalget, Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget) eller 5 hverdage (Børne- Unge- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget) forud for et ordinært møde bliver tilsendt hvert af udvalgets medlemmer en dagsorden.

Stk. 3. Dagsordenen opdeles i en åben dagsorden, der offentliggøres, og en lukket dagsorden, der ikke offentliggøres.

Stk. 4. Når en sag er optaget på dagsordenen for et ordinært møde, skal det fornødne materiale til sagens bedømmelse være tilgængeligt elektronisk.

Stk. 5. En fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på udvalgets møder, skal med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om offentlighed, være fremlagt et eller flere steder i kommunen.

Stk. 6. Ved indkaldelse til ekstraordinært møde giver formanden i videst muligt omfang medlemmerne underretning om de sager, der skal behandles på mødet.

§ 4 – Beslutningsdygtighed og mødeledelse

Udvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Alle beslutninger træffes ved stemmeflerhed.

Stk. 2. Det skrives i protokollen, hvilke medlemmer, der har været fraværende i et møde.

Stk. 3. Formanden og i dennes forfald næstformanden leder udvalgets møder.

§ 5 - Sagernes forelæggelse

Sagerne behandles i den rækkefølge, som formanden bestemmer, og formanden kan herved fravige den i dagsordenen angivne rækkefølge. Udvalget afgør dog, i hvilken rækkefølge sagerne skal behandles, når ét medlem fordrer afstemning herom.

Stk. 2. Ethvert medlem kan ved mødets begyndelse begære ordet til dagsordenen, herunder med henblik på spørgsmålet om sagers overflytning til eller fra den del af dagsordenen, som ikke er offentliggjort henholdsvis til den del, der er offentliggjort.

§ 6 - Medlemmernes habilitet

Udvalget træffer beslutning om, hvorvidt et medlems interesse i en sag er af en sådan beskaffenhed, at medlemmet er udelukket fra at deltage i udvalgets forhandling og af-stemning om sagen. I bekræftende fald skal den pågældende under forhandling og af-stemning om sagen forlade lokalet, hvorimod medlemmet ikke er afskåret fra at deltage i udvalgets forhandling og afstemning om, hvorvidt medlemmet skal vige sit sæde under den pågældende sags behandling.

Stk. 2. Et medlem skal underrette udvalget, hvis der foreligger forhold, der kan give an-ledning til tvivl om medlemmets habilitet.

§ 7 - Medlemmernes personlige deltagelse

Medlemmerne kan kun deltage i udvalgets afstemninger, når de personligt er til stede under disse.

Stk. 2 Er et medlem forhindret i fysisk at deltage i et udvalgsmøde, kan der undtagelses-vist deltages og stemmes virtuelt, jf. § 2, stk. 2.

§ 8 - Beslutningsprotokol

Udvalget fører en protokol, hvor udvalgets beslutninger indføres.

Stk. 2. Det anføres i beslutningsprotokollen, hvis et medlem undtagelsesvist har deltaget virtuelt, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 3. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde elektronisk af de medlem-mer, der har deltaget i mødet. Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen. Ved sager der af udvalget fremsendes til et andet udvalg, Kommunalbestyrelsen eller en anden myndighed, kan ethvert medlem kræve, at modta-geren samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.