FAQ
Få svar på de hyppigst stillede spørgsmål om projektet.
Et dige er en beskyttelseskonstruktion, typisk opbygget af jord, sten og eventuelt beton, som har til formål at forhindre havvand i at trænge ind i lavtliggende områder. Diger bruges især i kystnære byer og landbrugsområder, hvor risikoen for oversvømmelse er høj ved stormflod og højvande. Diger fungerer som en fysisk barriere, der beskytter boliger, veje, natur og tekniske anlæg.
Projekt Bogense Kystdiger er et samlet kystbeskyttelsesprojekt, der skal fremtidssikre Bogense by og de omkringliggende områder mod oversvømmelser fra havet. Projektet omfatter både etablering af nye og forstærkede diger samt tiltag, der sikrer en bedre håndtering af vand i de lavtliggende områder bag digerne. Projektet er udviklet i tæt samspil mellem kommune, rådgivere og borgere.
De eksisterende diger omkring Bogense blev anlagt for mere end 50 år siden og er ikke dimensioneret til nutidens og fremtidens klimaforandringer. Stigende havniveauer, hyppigere storme og kraftigere stormfloder øger risikoen for oversvømmelser. Samtidig er der i dag langt større værdier at beskytte i form af boliger, infrastruktur og byliv end tidligere.
Projektet beskytter Bogense by samt de omkringliggende lavtliggende områder, som i dag er særligt udsatte ved højvande og stormflod. Det gælder både områder, der risikerer direkte oversvømmelse, og områder der indirekte kan blive ramt, fx ved oversvømmede veje eller tekniske anlæg.
Projektet omfatter cirka 7 km kystdige og er det største klimatilpasningsprojekt, der er gennemført i Nordfyns Kommune. Projektets størrelse afspejler både den geografiske udstrækning og kompleksiteten i at beskytte en by, der ligger tæt på havet.
En 500-års hændelse er et beregningsteknisk begreb, der beskriver en meget sjælden stormflod med en statistisk sandsynlighed på 0,2 % om året. Det betyder ikke, at hændelsen kun kan ske én gang hvert 500. år. Med klimaforandringer kan sådanne ekstreme hændelser forekomme oftere end tidligere antaget
Udgifterne til projektet fordeles mellem dem, der får gavn af kystbeskyttelsen. Det gælder både private lodsejere, virksomheder, forsyningsselskaber og kommunen selv. Fordelingen følger princippet om, at man bidrager i forhold til den beskyttelse, man opnår.
Et pumpe- og digelag er en forening, der har ansvar for drift, vedligeholdelse og administration af diger og pumper. Medlemmerne er de lodsejere, der er en del af projektet, og laget ledes af en bestyrelse valgt på en generalforsamling.
De eksisterende dige- og pumpelag samles i ét fælles pumpe- og digelag. Formålet er at sikre en mere ensartet drift, fælles vedtægter og en stærkere økonomi til den fremtidige kystbeskyttelse.