Helligdage & udvidet åbningstid

Genbrugspladserne har søndagsåbent fra 1. april til 30. september. Der er også flere helligdage, hvor du kan aflevere affald. Se nærmere nederst på siden. På denne side kan du også tilmelde dig udvidet åbningstid på Søndersø Genbrugsplads.

Udvidet åbningstid på Søndersø Genbrugsplads

Med udvidet åbningstid på Søndersø genbrugsplads får du mulighed for at aflevere udvalgte typer affald uden for den almindelige åbningstid. Ordningen gør det nemmere for dig at komme af med have- og byggeaffald, når det passer ind i din hverdag – og du kan samtidig hente kompost med hjem.

Vinterperiode

Fra 1. oktober til 1. april er der lukket om søndagen i udvidet åbningstid. I samme periode er der også lukket for bemandet åbningstid om søndagen.

Under udvidet åbningstid kan man aflevere haveaffald, jord, beton, mursten og tegl. Man kan hente kompost med hjem.

Under udvidet åbningstid kan du aflevere:

  • Haveaffald

  • Jord

  • Beton

  • Mursten

  • Tegl

Du kan også hente kompost gratis.

Sådan fungerer udvidet åbningstid

Når du er tilmeldt ordningen, kan du selv åbne porten til genbrugspladsen og aflevere de tilladte affaldstyper uden for normal åbningstid.

Åbningstider

  • 07.00–10.00: Udvidet åbningstid (kræver tilmelding)

  • 10.00–17.00: Almindelig åbningstid med personale (til kl. 16.00 i weekender)

  • 17.00–21.00: Udvidet åbningstid (fra kl. 16.00 i weekender)

Efter kl. 21 lukker indgangsporten automatisk, men du kan altid køre ud via udkørselsporten.

Sådan tilmelder du dig

For at få adgang til udvidet åbningstid skal du oplyse:

  • Navn og adresse

  • Mobilnummer (du ringer til porten for at åbne den)

  • Nummerplade på det køretøj, du bruger

Du kan tilmelde flere mobilnumre og flere køretøjer.

Sådan bruger du udvidet åbningstid

  1. Tilmeld dig via linket nederst på siden.

  2. Kør frem til bommen ved indgangen.

  3. Ring til 54 33 54 34 fra et af de tilmeldte mobilnumre.

  4. Bommen åbner automatisk.

  5. Aflæs dit affald i de markerede områder.

  6. Når du skal ud igen, kører du frem til udkørselsporten.

    • Porten åbner automatisk, når din bil holder på det markerede felt foran porten.

Overvågning og korrekt sortering

Genbrugspladsen er overvåget i udvidet åbningstid. Hvis der sker fejlsortering eller affald efterlades på pladsen, vil personalet kontakte den ansvarlige borger. I grove eller gentagne tilfælde kan adgangen til udvidet åbningstid blive blokeret.

Tilmeld dig her og få adgang til at aflevere have- og byggeaffald i udvidet åbningstid

Aflever haveaffald på genbrugspladsen i udvidet åbningstid

Genbrugspladserne har åbent 10-17 mandag-fredag og 10-16 om lørdagen. Fra 1. april til 30. september er der også søndagsåbent 10-16.

Genbrugspladsens åbningstider på helligdage

Helligdag

Åbningstid

1. januar

Lukket (også for udvidet åbningstid)

Skærtorsdag

10.00-16.00

Langfredag

Lukket (også for udvidet åbningstid)

Påskedag

Lukket (også for udvidet åbningstid)

2. påskedag

10.00-16.00

1. maj

Lukket (også for udvidet åbningstid)

Kr. Himmelfartsdag

10.00-16.00

Pinsedag

10.00-16.00

2. Pinsedag

10.00-16.00

Grundlovsdag 5. juni 

Lukket (også for udvidet åbningstid)

Juledagene 24.-26. dec.

Lukket (også for udvidet åbningstid)

31. december

Lukket (også for udvidet åbningstid)