Genbrugssalg

På vores tre genbrugspladser har vi indrettet særlige områder til genbrugssalg, hvor ting får nyt liv i stedet for at ende som affald. Vores genbrugssalg giver møbler, køkkenudstyr, legetøj og meget mere nyt liv hos andre.

Hvorfor genbrugssalg

Genbrugssalget er med til at løfte flere ting op i affaldshierarkiet. Det betyder, at vi sammen sikrer, at ressourcer bliver udnyttet bedre, og at mindre ender som affald.

  • Det sparer råmaterialer.

  • Det reducerer CO₂-udledning.

  • Det giver borgere mulighed for at gøre en god handel og samtidig støtte en bæredygtig udvikling.

Genbrugspladserne

Genbrug og Renovation arbejder målrettet for at reducere mængden af affald og sikre, at ressourcerne bliver brugt bedst muligt. Et vigtigt skridt i denne indsats er vores genbrugssalg, som findes på alle tre genbrugspladser.

  • Her kan borgere aflevere ting, der stadig er i god stand, men som de ikke længere selv har brug for. De skal blot spørge én pladsmedarbejder, inden de sætter noget af

  • Andre borgere får mulighed for at købe disse ting til en lav pris – og samtidig bidrage til en mere bæredygtig hverdag.