Børn og unge med funktionsnedsættelse
Nordfyns Kommune har et ønske om at yde en særlig indsats for borgere med svære forudsætninger og livsbetingelser.
Børnehandicapteamet i Børn og Unge
Børnehandicapteamet i Børn og Unge består af 6 socialrådgivere, 1 ergoterapeut, 1 administrativ assistent og 1 teamleder.
I hverdagen har vi tæt kontakt med skole- og dagtilbud, praktiserende læger, sygehuse, PPR m.m.
Indsatsen skal være med til at sikre, at familier med børn og unge med funktionsnedsættelse får et liv så tæt som muligt som børn og unge uden funktionsnedsættelse, samtidig med at det skal fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Indsatsen tilrettelægges i samarbejde med familien og ud fra familiens behov og forudsætninger.
Vi arbejder ud fra værdierne ordentlighed, troværdighed, åbenhed og synlighed
Selvbetjening
Børn og unge med funktionsnedsættelse
Familier, der har børn med funktionsnedsættelse, har forskellige muligheder for rådgivning, hjælp og støtte i hverdagen
Er du forældre til et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan du ved henvendelse i Åben Anonym Rådgivning i Familliehuset få råd og vejledning samt få kontakt til familievejlederordningen.
Familievejlederordningen er et tilbud om en samtale, hvor I som familie bliver introduceret til information og vejledning om jeres rettigheder og hjælpemuligheder.
Link til Tilbud i Familiehuset
Kontakt til Børnehandicapteamet
Du kan altid kontakte Børnehandicapteamet via. Digitalpost eller telefonisk henvendelse til Børn og Unge.
Hvem kan få støtte?
Familier med børn under 18 år, der har betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse, kan søge om handicapkompenserende ydelser.
-
En indgribende kronisk lidelse er en lidelse, som har alvorlige følger i dagligdagen, og som normalt varer flere år.
-
En indgribende langvarig lidelse er normalt en lidelse, som har alvorlige følger i dagligdagen, og som skønnes at vare mindst et år.
Nødvendige merudgifter er de udgifter, du ikke ville have haft, hvis dit barn ikke havde en kronisk lidelse eller en langvarig sygdom
Merudgiftsydelse ydes efter Barnets Lov § 86. Familien skal altid selv afholde udgifter, der sædvanligvis afholdes af familier med børn uden funktionsnedsættelse.
Har du et hjemmeboende barn under 18. år, som har:
-
Betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
-
En indgribende kronisk lidelse eller
-
En indgribende lidelse
har du mulighed for at søge hjælp til dækning af dine merudgifter. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en direkte følge af den nedsatte funktionsevne. Hjælpen er som regel økonomisk.
Der kan eksempelvis ydes hjælp til:
-
Merudgifter til diætkost og egenbetalingen af tilskudsberettiget medicin.
-
Overnatning på patienthotel ved barns ophold på sygehus.
-
Merudgifter til befordring til behandling eller kontrol på sygehus.
-
Kurser til forældre og andre pårørende til barnet.
Hjælpen er uafhængig af din indkomst og er skattefri.
Det bemærkes, at der ikke kan ydes hjælp til behandling eller behandlings- og træningsredskaber.
Beregning:
Du får lavet en beregning over jeres årlige sandsynliggjorte/dokumenterede merudgifter. Udgiften skal overstige minimumsgrænsen på 5.718 kr. om året (2025). Hvis du har flere børn med omtalte lidelse, er det de samlede merudgifter for alle børn, der lægges til grund ved beregningen.
Merudgifterne skal dokumenteres eller sandsynliggøres. Dette kan gøres ved hjælp af kvitteringer for indkøb, en udtalelse fra diætist (fx. fødevareallergi) eller ved kopi af indkaldelse til kontrol (ved kørselsgodtgørelse).
Første gang der søges om dækning af merudgifter, laves et overslag over disse udgifter:
-
de årlige udgifter lægges sammen og fordeles på årets måneder
-
der udbetales et fast månedligt beløb. Det månedlige beløb afrundes til nærmeste 100 kr.
-
der foretages revurdering af ydelsen en gang om året.
Ansøgning om tilskud til merudgift foretages via borger.dk
Hvis du er forældre til et barn med funktionsnedsættelse, kan du få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis det er nødvendigt og mest hensigtsmæssigt, at du selv passer dit barn i hjemmet
Tabt arbejdsfortjeneste ydes efter Barnets Lov § 87. Du kan også søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, når det er nødvendigt, at du ledsager dit barn til undersøgelser, behandling mv. som følge af barnets funktionsnedsættelse.
Dit barns funktionsnedsættelse skal medføre en betydelig og varig nedsat funktionsevne, eller dit barn skal have en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. At lidelsen er indgribende betyder, at den har alvorlige følger i barnets daglige liv.
Beregning
Tabt arbejdsfortjeneste fastsættes på baggrund af din tidligere bruttoindtægt. Du kan maksimalt blive kompenseret med 36.622 kr. om måneden (2025 sats). Bruttoydelsen reguleres hvert år med en procentsats, som Social- og Boligministeriet fastsætter.
Tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvilket vil sige, at der skal betales ATP og arbejdsmarkedsbidrag. Der udbetales kompensation for pensionsbidrag.
Når du har fået bevilget tabt arbejdsfortjeneste, skal du før udbetaling indsende dokumentation for fremmøde/indlæggelser fra sygehus, samt dokumentation for løntab eksempelvis i form af kopi af lønseddel, hvor der er et løntræk for fravær.
Ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste foretages via linket Ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste
Du finder link til skema til indberetning af fravær nederst på siden.
Familier med børn og unge med funktionsnedsættelse kan have behov for afløsning eller aflastning, så der fx kan blive tid til søskende
Aflastning
Aflastning for børn med funktionsnedsættelse bevilges efter Barnets Lov § 90, jf. Servicelovens § 84, stk. 1, når behovet for aflastning er opstået alene på grund af barnets funktionsnedsættelse, og når aflastningen sker af hensyn til den øvrige familie.
Det kan være en udfordring at have et barn med funktionsnedsættelse, da det både fysisk og psykisk kan kræve meget af hele familien. Du kan derfor få tilbud om eller søge om afløsning eller aflastning. Jeres rådgiver vurderer omfanget og typen af aflastning.
Afløsning eller aflastning kan være en forudsætning for, at et barn med funktionsnedsættelse eller kronisk eller langvarig lidelse kan blive boende i hjemmet.
Afløsning og aflastning kan gives uafhængigt af, om betingelserne for at få midlertidig eller varig hjælp efter servicelovens § 83 er opfyldt.
Aflastning kan foregå såvel i eget hjem som udenfor hjemmet.
Hvis I ønsker at høre mere om jeres families muligheder for afløsning eller aflastning, kan I kontakte jeres rådgiver. Hvis I ikke har en rådgiver tilknyttet, kan I kontakte Børnehandicapteamet via Digital Post eller ringe til Børn og Familie på tlf. 64 82 81 50.
Herunder kan du finde information om andre former for støtte til forældre, der forsørger et barn med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom
Familievejleder
Tilhører dit barn målgruppen for modtagelse af merudgift (§ 41 lov om social service), vil I som led i førstegangshenvendelse få tilbud om besøg fra familievejleder.
Ledsageordning
Ledsageordningen er et tilbud til unge mellem 12 og 18 år med et handicap, som ikke kan færdes alene udenfor hjemmet på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der kan ydes op til 15 timer om måneden.
Målgruppen er unge, der skal kunne få udbytte af individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold, Den unge skal være bevidst om aktiviteten og selv være i stand til, at give udtryk for hvilke aktiviteter den unge ønsker ledsagelse til.
Ledsageordningen skal medvirke til at give den unge større valgfrihed, øget selvstændighed, øget ansvar for egen tilværelse samt bedre mulighed for at opleve omverdenen. Ledsagetiden skal bruges udenfor hjemmet.
Ledsageren er ikke en besøgsven eller en støttekontaktperson. Ledsagelsen kan f.eks. bruges til indkøbsture, gåture, lægebesøg og tandlægebesøg, besøg hos familie og venner, fritidsaktiviteter herunder sport, biografture og koncerter.
Aflastning
Der kan i særlige tilfælde efter en konkret og individuel vurdering ydes aflastning udenfor hjemmet til børn med nedsat fysiske og psykiske funktionsevne. Formålet med aflastningen er at aflaste forældre med baggrund i den belastning, det kan være, at varetage et barn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Hjemmetræning
Der kan i særlige tilfælde etableres hjemmetrænings ordning. Betingelserne for at kunne få bevilget en hjemmetrænings ordning er, bl.a. at barnet opfylder kravene for optagelse i særlige dagtilbud.
Kontakt din sagsbehandler for yderligere information vedr. muligheder for anden støtte.
Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer og bil
Familier der har børn med funktionsnedsættelse, har forskellige muligheder for rådgivning, hjælp og støtte i hverdagen
Du kan få råd og vejledning om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning ved ergoterapeuten i Børnehandicapteamet. Du kan kontakte ergoterapeuten via digital post eller ved telefonisk henvendelse til Børn og Familie.
Hvem kan søge om hjælpemidler?
Som forældre kan du på vegne af dit barn søge om hjælpemidler, forbrugsgoder eller boligindretning jf. Servicelovens §§ 112, 113, 116.
Ansøgning om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning skal som udgangspunkt indgives digitalt via selvbetjeningsløsningen.
Børn og unge i alderen 0 til 18 år er tilknyttet ergoterapeuten i Børnehandicapteamet i Børn og Familie. Efter det fyldte 18. år overgår den unge til Voksen Velfærd.
Når du bliver 18 år, skal du selv indgive ansøgningen.
Betingelser for bevilling af et hjælpemiddel
For at du kan søge om hjælpemidler, forbrugsgoder eller boligindretning, skal dit barn have en varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Derudover skal dit barn være færdigudredt samt alle behandlingsmuligheder være udtømte.
Ansøgninger om hjælpemidler og forbrugsgoder skal søges digitalt
Ansøgning om hjælpemidler foretages digitalt via Borger.dk. Du finder link "Ansøgning om hjælpemidler/boligændring" øverst på siden.
Hvis du ikke har mulighed for at ansøge på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice.
Alle ansøgninger behandles af ergoterapeut i Børn og Familieafdelingens handicap afsnit. Handicapafsnittet har forskellige samarbejdspartnere på hjælpemiddelområdet, du kan derfor opleve at blive henvist til eksempelvis Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CKV) i forhold til behandlingen af ansøgningen.
Ønsker du at søge om tilskud til hjælpemidler, forbrugsgoder eller særlige boligindretninger, skal du i din ansøgning anskueliggøre, hvordan hjælpemidlet, forbrugsgodet eller boligændringen kan kompensere for dit barns nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang du søger, eller funktionsevnen har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.
Du kan desuden modtage råd og vejledning fra ergoterapeut i Børn og Familieafdelingens handicap afsnit. Se kontaktoplysninger under kontakt.
I disse tilfælde skal ansøgningen ikke sendes direkte til kommunen:
-
Søges der om specialsko eller skinner, skal en bandagist kontaktes for aftale. Efter besøget ved bandagisten, vil denne sende en ansøgning elekronisk til Nordfyns Kommune, som derefter vil behandle ansøgningen. Nordfyns Kommune har en samarbejdsaftale med Ortos A/S og Sahva A/S.
-
Søges der om briller, skal en optiker opsøges. Ved optikeren oplyser du, at der skal søges gennem kommunen, hvorefter optikeren sender ansøgningen videre.
Her kan du læse mere om betingelserne, hvis du har brug for at søge om et hjælpemiddel
Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler, når hjælpemidlet
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
Ansøgning om hjælpemidler
Ansøgninger om hjælpemidler skal som udgangspunkt indgives digitalt via selvbetjeningsløsningen.
Ergoterapeuten i Børnehandicapteamet vil efter modtagelse af ansøgningen vurdere behovet for at indhente yderligere oplysninger eksempelvis fra praktiserende læge eller sygehuset.
På baggrund af oplysninger i sagen foretager ergoterapeuten en individuel og konkret vurdering med henblik på at vurdere behovet for bevilling af hjælpemiddel.
Der kan normalvis ikke ydes støtte til hjælpemidler, som du selv har anskaffet, inden ergoterapeuten har givet en bevilling.
Ved vurdering af behov for hjælpemiddel tages der højde for, at det skal være det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån eller kontantydelse, eller hjælpemidlet kan udleveres som naturalhjælp.
Der er 2 former for hjælpemidler:
-
Genbrugshjælpemidler, som du låner og afleverer igen, når der ikke længere er brug for det.
-
Personlige / kropsbårne hjælpemidler, som I kan beholde.
Genbrugshjælpemidler kan f.eks. være
-
Kørestole
-
Plejesenge
-
Rollator
-
Lifte
Personlige / kropsbårne hjælpemidler kan f.eks. være
-
Ortopædisk fodtøj eller indlæg
-
Kompressionstrømper
-
Hjælpeudstyr til diabetikere
-
Arm / benprotese
-
Optiske synshjælpemidler og optikunderstøttende synshjælpemidler til personer med forskellige nedsatte synsfunktioner eller forskellige øjenlidelser.
Kommunen finder bedste billigst egnede hjælpemiddel. Ønsker du et andet og dyrere hjælpemiddel, skal du betale merprisen. Det er dog en betingelse, at de krav ergoterapeuten har sat til hjælpemidlet overholdes.
Flytning
Hvis du flytter til en anden kommune, må du tage de udlånte hjælpemidler med. Du skal blot orientere Nordfyns kommunen om flytningen, så sørger vi for, at den nye kommune bliver orienteret om, hvilke hjælpemidler du har medbragt.
Lovgrundlag
Lov om social service §112
Socialministeriets bekendtgørelse BEK. Nr. 1432 af 23/12/2012
Servicemål
Borgere, der søger om hjælpemidler, skal have en kvalificeret betjening. Terapeuten tilstræber at kontakte borgeren inden for 14 dage. Ansøger må forvente en sagsbehandlingstid på 6 uger. Ansøger får et begrundet afslag med ankevejledning, hvis hjælpemidlet ikke bevilges.
Kropsbårne hjælpemidler og personligt tilpassede hjælpemidler, skal du typisk ikke levere tilbage til kommuner, fx proteser
Nogle af de typer kropsbårne hjælpemidler, du kan søge støtte til, er:
-
ortopædisk fodtøj
-
arm- og benproteser
-
støttekorsetter og bandager
-
parykker
-
stomihjælpemidler
-
kropsbårne synshjælpemidler til personer med varig øjenlidelse.
For nogle hjælpemidler er der en egenbetaling, dvs. at du selv betaler det årligt regulerede beløb for den type hjælpemiddel, og kommunen giver støtte til resten. Dette vil Ergoterapeuten i Handicapafsnittet informere dig om.
Forbrugsgoder
Forbrugsgoder er produkter, som forhandles bredt til almindeligt brug i befolkningen. Du kan få tilskud til visse forbrugsgoder, hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap.
Kommunen skal yde støtte til forbrugsgodet, hvis det i væsentlig grad kan afhjælpe dig, lette dagligdagen i dit hjem, eller hvis det er nødvendigt, for at du kan udøve et erhverv.
Familier med børn og unge med handicap kan i ganske særlige tilfælde ydes hjælp til anskaffelse af forbrugsgoder. Et forbrugsgode er, i modsætning til et hjælpemiddel, ikke fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne.
Du kan ikke få tilskud til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, fx en almindelig seng, telefon eller tv, men du kan fx få tilskud til en elevationsseng eller en ladcykel, som du ikke ville have haft behov for, hvis du var fuldt funktionsdygtig.
Din ansøgning behandles af ergoterapeuten i handicapafsnittet.
Kommunen finder bedst billigst egnede forbrugsgode. Ønsker du en anden og dyrere forbrugsgode, betales merprisen selv. Det er dog en betingelse, at de krav ergoterapeuten har sat til forbrugsgoden overholdes.
Tilskud til boligændringer
Familier med børn og unge med varigt fysisk eller psykisk handicap kan få hjælp fra ergoterapeuten til nødvendig indretning af boligen, så den bliver bedre egnet for barnet/den unge. I særlige tilfælde kan et boligskifte være nødvendigt
Hjælp til boligændringer er hjælp til indretning af boligen, så den passer bedre til barnets behov. Det kan fx være opsætning af særlige greb, ændring af rum og lignende.
Hvis jeres nuværende bolig ikke kan ændres i tilstrækkelig grad, kan kommunen yde hjælp til at dække de udgifter, der er forbundet med at finde en ny og mere tilgængelig bolig.
Der ydes ikke hjælp, hvis boligindretningen overvejende har karakter af istandsættelse, vedligeholdelse eller modernisering.
Ergoterapeuten laver en individuel konkret vurdering. Vurderes det, at der kan bevilges en boligændring, indhenter kommunen tilbud fra flere håndværkere.
Hvis familien ønsker at bruge en anden håndværker, end den kommunen har fået det bedste tilbud fra, har de det bevilgede beløb til rådighed. Den valgte håndværker skal være momsregistreret.
Der bevilges bedst billigst egnet for at gøre boligen bedre egnet for barnet/den unge. Ønsker man f.eks. fliser, som er dyrere end det bevilgede, betaler man selv merprisen.
Ergoterapeuten skal inddrages inden familien går i gang med at ændre boligen eller anskaffe en anden. Vær opmærksom på, at boligsager kan have en lang sagsbehandlingstid.
Forældre til et barn med handicap kan søge om støtte til køb af en bil grundet barnets handicap
Forældrene kan søge støtte til bil på vegne af barnet, men det er barnet, der skal fremstå som ansøger. Derfor er det også barnets funktionsevne, kørselsbehov mv., der er afgørende for, om I kan få støtte til køb af en bil.
Du kan også søge om tilskud til nødvendig indretning af bilen såsom
-
en lift
-
slisk
-
sæde
Ansøgning samt råd og vejledning om støtte til bil skal rettes til handicap og psykiatriafdelingen
Handicap og Psykiatri
Tlf.: 64 82 81 50
Herunder findes link til fraværserklæring
Kontakt
| Mandag | 09:00 - 15:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
| Onsdag | 09:00 - 15:00 |
| Torsdag | 09:00 - 17:00 |
| Fredag | 09:00 - 13:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Kontakt
Børn og Familie
| Mandag | 09:00 - 15:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
| Onsdag | 09:00 - 15:00 |
| Torsdag | 09:00 - 17:00 |
| Fredag | 09:00 - 13:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |