Nordfyns Kommune går grønt

20.12.2018

Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune har netop godkendt køb af grøn strøm fra 1. januar 2019. Købet betyder, at 59% af den energi der bruges i kommunen som virksomhed, kommer fra biogas, solcelleanlæg og vindmøller.

 
 

- Med den her beslutning bidrager Nordfyns Kommune til, at der fortsat investeres i vedvarende energikilder. Det er et bidrag til at løse den klimaudfordring, som verden står over for. Det er vigtigt, at vi som kommune er et godt eksempel. Vi arbejder løbende på at nedbringe energiforbruget samtidig med at vi omstiller os til grønnere energiformer, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget Anders Thingholm.

 

Nordfyns Kommune har solcelleanlæg placeret på flere af kommunens egne bygninger. Pr. 1. august 2017 købte Nordfyns Kommune certifikater på biogas og har nu også købt certifikater på grøn strøm pr. 1. januar 2019.

 

Ved konvertering til grøn strøm mindsker Nordfyns Kommune som virksomhed sin udledning af CO2 med 612 tons jævnfør det Grønne Regnskab for 2017. Andelen CO2 neutral energi vil herefter udgøre ca. 59 procent og komme fra biogas, solcelleanlæg og vindmøller.

 
Kontaktinformation

Formand for Teknik- og Miljøudvalget Anders Thingholm, mobil: 21 15 30 82 / 24 82  89 12
Energikonsulent Anette Hardon Tolderlund, mobil 24 96 15 22