Udlevering af gratis mundbind til socialt udsatte

25.08.2020

Det skal ikke være økonomien, der afgør, om du som borger kan have mundbind på, når du skal med den kollektive trafik. Er du på integrationsydelse, kontanthjælp eller er du socialt udsat, så kan du få udleveret gratis mundbind.

Fra lørdag den 22. august har det været obligatorisk at anvende mundbind eller visir for alle danskere som anvender kollektiv transport. 

Kravet gælder også passagerer i den private kollektive trafik, herunder fjernbusser, færger og privat taxikørsel.

For at sikre at alle har adgang til mundbind vil nogle udsatte borgere have mulighed for at få udleveret gratis mundbind.

De pågældende borgere omfatter kontanthjælpsmodtagere, personer på integrationsydelse eller de mest socialt udsatte.

Borgere i de nævnte målgrupper kan få udleveret mundbind følgende steder i Nordfyns Kommune:

Otterup

Værestedet, Bryggerivej 31, 5450 Otterup
Bibliotek og Borgerservice, Søndergade 2, 5450 Otterup

Søndersø:

Ydelseskontoret, Vesterled 8, 5471 Søndersø (Søndersø Rådhus)
Jobcentret, Vesterled 8, 5471 Søndersø (Søndersø Rådhus)
Ungeposten, Vesterled 7, 5471 Søndersø
Bibliotek og Borgerservice, Odensevej 8, 5471 Søndersø 

Bogense

Bibliotek og Borgerservice, Vestergade 24, 5400 Bogense