Uddannelseskoordinator / læringskonsulent til SOSU-uddannelserne – tiltrædelse 1. marts 2019

Ansøgningsfrist d. 23.01.2019

Om jobbet

Nordfyns Kommune ønsker at lægge langt større vægt på læring, uddannelse, undervisning og kompetenceudvikling indenfor ældreområdet. Derfor opgraderer vi området ved at opslå to stillinger som uddannelseskoordinatorer.

Begge stillinger indeholder dels koordinering af uddannelsesforløb indenfor henholdsvis sygeplejerskeuddannelsen og SOSU-uddannelserne og dels funktionen som læringskonsulent til ældreområdet i form af sparring, vejledning og undervisning således, at procedurer, arbejdsgange og nye tiltag implementeres blandt medarbejderne i Nordfyns Kommune.

I denne forbindelse søger vi pr. 1. marts 2019 en uddannelseskoordinator/læringskonsulent på 32 timer/uge til koordinering af uddannelsen til SOSU-assistent og SOSU-hjælper.

Arbejdsopgaver vil være:

  • Overordnet ansvar for tilrettelæggelse og koordinering af uddannelsesforløb for SOSU-eleverne,
    herunder administration i forbindelse med ansættelse og udvælgelse af elever
  • Medvirke til at oprette og understøtte et pædagogisk godt studie og læringsmiljø på praktikstederne
  • Medvirke til kompetenceudvikling af praktikvejledere
  • Medvirke til at Nordfyns kommune er et attraktivt klinisk praktiksted, hvor studerende og elever trives og sikres gode læringsbetingelser
  • Medvirke til at sikre grundlag for tværprofessionel læring
  • Kendskab til studieordningerne inden for uddannelserne samt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne
  • Repræsentere Nordfyns Kommune i forbindelse med Projekt Karriere Match
  • Koordinere vejledernetværk, sparre med vejlederne og understøtte den faglige udvikling
  • Medvirke til at skabe faglig udvikling inden for ældreområdet
  • I samarbejde med ledelsen på ældreområdet at sikre implementering af arbejdsgange, procedurer og nye tiltag

Vi søger en uddannelseskoordinator der:

  • Har en uddannelsesmæssig relevant baggrund, f.eks. SOSU-assistent
  • Har erfaring med uddannelseskoordination
  • Har viden, erfaring, kompetencer og lyst til at understøtte lærings- og vejledningsprocesser i såvel én-til-én-situationer som på gruppebasis
  • Kan tilrettelægge, implementere og facilitere hele uddannelsesområdet
  • Er god til formidling i skrift og tale
  • Trives i en travl hverdag

Du ansættes i en organisation:

  • Hvor der ønskes større fokus på uddannelse, implementering og læring
  • Du refererer som uddannelseskoordinator til afdelingslederen for Aktiv Pleje og Omsorg og indgår i et team på to koordinatorer i tæt samarbejde med Kommunens øvrige konsulenter.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du er velkommen til at kontakte afdelingsleder for Aktiv Pleje og Omsorg, Helle Winther Dahl på tlf. 21 77 65 22.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest onsdag den 23. januar 2019.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 29. januar 2019.

Du søger stillingen ved at klikke på linket her på siden.

Om Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune er sundhedscertificeret og fra 1. august 2019 er vi en røgfri arbejdsplads. Som medarbejder hos os får du en attraktiv sundhedsordning med en lang række sundhedstilbud, som du kan trække på.

Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.

Se mere på www.nordfynskommune.dk

Nordfyns Kommunes medarbejdergrundlag: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Medarbejder-i-Nordfyns-Kommune

Nordfyns Kommunes personalepolitik: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Personalepolitik

Vision 2021: https://www.nordfynskommune.dk/Politik/Vision-2021

Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 23/01/2019
  • Samtaledato: 29. januar 2019
  • Ansættelsesdato: 1. marts 2019
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
  • Arbejdstid: Deltid
  • Arbejdssted: Nordfyns Kommune