To pædagogmedhjælpere til Søndersøskolen

Ansøgningsfrist d. 04.10.2019

Om jobbet

Vi søger to pædagogmedhjælpere primært til vores SFO ll Klub.
Der er tale om en fast stilling fra 1. januar 2020 og et barselsvikariat fra 1. december 2019.

Stillingerne er på 21/37 pr. uge. Der kan evt. suppleres med vikartimer i skoledelen.

Det er vigtigt, at I brænder for arbejdet i vores Klub, hvor børnene er fra 3. – 6. årgang. Vi vægter forskelligartede aktiviteter, og har brug for medarbejdere, der kan tage ansvar for: bevægelse inde og ude, udeliv og evt. musik.

Søndersøskolen er beliggende i naturskønne omgivelser midt i Nordfyns Kommune og tæt på motorvejen.
Søndersøskolen er afdelingsopdelt med afd. Nordmark for elever fra 0. – 3. årg. + SFO og afd. Søndersø for elever fra 4. - 9. årg. Endvidere er der SFO ll Klub, med godt 100 børn.

I Klubben vil du indgå i et mindre team på 4 medarbejdere.

Der er i alt på skolen ca. 630 elever og ca. 75 medarbejdere.

Vores Klub har åben fra kl. 14 - 17, men der er også enkelte aften- og overnatningsaktiviteter.

Opgaverne vil primært være i Klubben, men det er vigtigt, at være indstillet på at der i perioder kan være opgaver andre steder i organisationen. Bl.a. er der hvert år fra 1. marts – 31. juli før-skole.

På Søndersøskolen planlægger vi aktiviteterne, som alle børn kan deltage i og søger derfor medhjælpere, der kan se værdien og kvaliteten i at have alle med.

Vi forventer:

  • at I er ansvarsbevidste
  • at I er i stand til at se muligheder frem for begrænsninger
  • at I er åbne og udadvendte
  • at I er indstillet på at lade børnenes behov være grundlaget for det pædagogiske arbejde
  • at I har en positiv tilgang til kolleger og forældre.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

Hvis I har lyst til at høre mere om stillingerne, er I meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Birgitte Bolander på tlf.: 21 15 47 48 eller viceskoleleder Niels C. Andersen på tlf. 64 82 84 01.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet relevante bilag senest fredag den 4. oktober 2019.

Samtalerne afholdes torsdag den 10. oktober 2019.

Du søger stillingen via linket her på siden.

Om Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune er sundhedscertificeret og fra 1. august 2019 er vi en røgfri arbejdsplads. Som medarbejder hos os får du en attraktiv sundhedsordning med en lang række sundhedstilbud, som du kan trække på.

Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.

Se mere på www.nordfynskommune.dk

Nordfyns Kommunes medarbejdergrundlag: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Medarbejder-i-Nordfyns-Kommune

Nordfyns Kommunes personalepolitik: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Personalepolitik

Vision 2021: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Vision-og-strategi/Vision-2021

Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 04/10/2019
  • Samtaledato: 10/10/2019
  • Ansættelsesdato: 1. december 2019
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
  • Arbejdstid: Deltid
  • Arbejdssted: Søndersø