SFO pædagog til Børnemiljøet afdeling Bogense Skole

Ansøgningsfrist d. 09.06.2019

Om jobbet

Vi søger en engageret pædagog til Børnemiljøet, som brænder for at arbejde i en SFO. Stillingen er på 32 timer og ønsker den besat pr. den 1. august 2019. 

Har du:

  • Kendskab til Den udvidede pædagogiske læreplan?
  • Erfaring med, eller interesse for, at arbejde i indskolingen?
  • En systemisk tilgang til børn og forældre?
  • En overbevisning om, at børn altid vil være den bedste udgave af sig selv?
  • En systematisk og struktureret måde at arbejde på?
  • Mod på at være en del af et stærkt team? 

Så er du et godt bud på vores kommende kollega i Børnemiljøet på Bogense Skole.

Vi tilbyder:

  • En spændende, mangfoldig, udviklingsorienteret og dynamisk arbejdsplads.
  • Et Børnemiljø med to spor, gode fysiske rammer både indenfor og udenfor, en SFO med 170 børn.
  • Skolen er en spændende arbejdsplads med et forpligtende fællesskab, både fagligt og socialt, samt et godt, respektfuldt og positivt arbejdsmiljø med højt til loftet.
  • På Bogense Skole arbejdes der ud fra et værdigrundlag med afsæt i Glæde, Ordentlighed, Mod og Anerkendelse.
  • Bogense Skole er beliggende på to matrikler med i alt 555 glade og videbegærlige elever samt ca. 80 medarbejdere. Afdeling Bogense grundskolen med to spor 0. – 9. årg., Regnbuen - specialklasser og SFO samt afdeling Kongslund grundskolen med et spor 0. – 6. årg. og SFO. 

Vi lægger vægt på at:

  • Du tør udfordre dig selv og os.
  • Du har modet og evnen til at behandle børn og voksne ens ved at behandle dem forskelligt.
  • Du har et positivt og åbent livssyn, samt har gode kompetencer til at skabe læring, tryghed og trivsel.
  • Du har lyst til og mod på at være en del af et positivt fællesskab omkring den fortsatte udvikling af skolen – herunder dét at arbejde i teams.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

For yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte:

Afdelingsleder, Søren Schlüter på mobil: 2977 4147 eller
Skoleleder, Pia Brøndsted Jacobsen på mobil: 2136 9208.

Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside: http://bogense-skole.skoleporten.dk/sp
og på Facebook: https://www.facebook.com/Bogenseskole/

Ansøgning

Vi ser frem til, at modtage din ansøgning med relevante bilag senest søndag 9. juni 2019. 

Samtaler forventes afholdt tirsdag den 18. juni 2019 fra kl. 14:00. 

Du søger stillingen via linket her på siden.

Om Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune er sundhedscertificeret og fra 1. august 2019 er vi en røgfri arbejdsplads. Som medarbejder hos os får du en attraktiv sundhedsordning med en lang række sundhedstilbud, som du kan trække på.

Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.

Se mere på www.nordfynskommune.dk

Nordfyns Kommunes medarbejdergrundlag: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Medarbejder-i-Nordfyns-Kommune

Nordfyns Kommunes personalepolitik: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Personalepolitik

Vision 2021: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Vision-og-strategi/Vision-2021

Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 09/06/2019
  • Samtaledato: 18. juni 2019
  • Ansættelsesdato: 1. august 2019
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
  • Arbejdstid: Deltid
  • Arbejdssted: Bogense