Pædagog til Børnehuset Kernen, børnehaven

Ansøgningsfrist d. 20.09.2019

Om jobbet

Børnehuset Kernen søger en livsglad og legende pædagog med start den 1. november 2019, eller snarest herefter.

Stillingen er på 32 timer.

Børnehuset Kernen er en integreret institution, beliggende i Morud, i Nordfyns Kommune.
Vi er normeret til 26 vuggestuebørn og 63 børnehavebørn.
Børnehuset rummer herudover et Gæstehus, med plads til 5 dagplejebørn.

Vi er en del af dagtilbuddene i Distrikt Havrehed, som ud over Børnehuset Kernen, består af Børnehuset Adamsminde og 10 lokale dagplejere, som vi har et tæt samarbejde med.

Vi arbejder for at skabe et godt børneliv i et hus, hvor vi kan tilbyde liv og glæde, humor og masser af grin – og hvor medarbejderne griber børnenes initiativer og hvor de pædagogiske aktiviteter finder sted hele dagen.
Samtidig er vi optaget af medarbejdernes udvikling og trivsel, med fokus på arbejdsglæde.

Vi er, i vores børnehuse, en del af forskningsprojektet ”Program for læringsledelse”, som stiller krav til systematik og refleksion.

I øjeblikket i gang med implementeringen af de styrkede pædagogiske læreplaner, og et modularbejde der omhandler COS (Circle Of Security) – tryg tilknytning.

Vi søger en pædagog som:

  • Udstråler livsgælde og kan lide at lege med børn, gerne et kreativt og musisk menneske
  • Har et stærkt personligt og fagligt fundament
  • Kan praktisere tilknytnings- og relationsarbejde
  • Guider og tager ledelse af børns læring
  • Ser, forstår og handler på børns og forældres forskelligheder
  • Bidrager med faglige refleksioner
  • Tilegner sig ny viden
  • Sammen med det øvrige pædagogiske team bidrager til, fortsat at gøre Kernen til et godt sted at være et barn i trivsel og udvikling
  • Gerne, men ikke et krav, har praktikvejlederuddannelsen

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

Dagtilbudsleder for Distrikt Havrehed, Gitte Kristensen, tlf. 22 93 81 41.

Pædagogisk leder af dagplejen og Børnehuset Kernen, Anette Lægaard Sørensen, tlf. 20 51 72 44.

Vi holder åbent hus i Børnehuset Kernen, tirsdag den 17. september 2019, kl. 16.00-17.00.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag, senest den 20. september 2019.

Samtaler finder sted i uge 39 – 2019.

Du søger stillingen via linket her på siden.

Om Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune er sundhedscertificeret og fra 1. august 2019 er vi en røgfri arbejdsplads. Som medarbejder hos os får du en attraktiv sundhedsordning med en lang række sundhedstilbud, som du kan trække på.

Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.

Se mere på www.nordfynskommune.dk

Nordfyns Kommunes medarbejdergrundlag: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Medarbejder-i-Nordfyns-Kommune

Nordfyns Kommunes personalepolitik: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Personalepolitik

Vision 2021: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Vision-og-strategi/Vision-2021

Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 20/09/2019
  • Samtaledato: Uge 39 - 2019
  • Ansættelsesdato: 1. november 2019
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
  • Arbejdstid: Deltid
  • Arbejdssted: Morud