Lærer til specialklasserækken Bogense Skole

Ansøgningsfrist d. 25.06.2019

Om jobbet

Bogense Skole søger en engageret specialundervisningslærer til specialklasserække. 

Bogense Skoles specialklasserække består af Regnbuen, som er et specialundervisningstilbud for børn med vidtgående læringsvanskeligheder (forventet 28 elever), samt en almen specialklasse (forventet 9 elever). I vores specialklasserække tager undervisningen udgangspunkt i de opstillede handle- og udviklingsplaner for den enkelte elev. Regnbuen er et heldagstilbud, hvor skoledel og fritidsdel udgør en helhed. 

Om jobbet: Fuldtidsspecialundervisningslærerstilling til besættelse pr. 1. august 2019.

Vi søger en lærer, som:

  • har viden, uddannelse og erfaring fra specialområdet.
  • arbejder struktureret og systematisk samt kan analysere og udarbejde kvalificerede pædagogiske tiltag med udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone.
  • har en anerkendende tilgang.
  • indgår i og bidrager til det tværprofessionelle samarbejde med det øvrige personale.
  • vil indgå i en organisation, hvor der rådgives, vejledes, videndeles og sparres.
  • er psykisk og fysisk robust, i en hverdag hvor tingene ikke altid forløber som planlagt, og hvor nogle af vores børn kan komme i situationer, hvor de kan blive verbalt krænkende eller udadreagerende.
  • har erfaring med og kunne inddrage samt anvende relevante specialpædagogiske metoder og hjælpemidler, f.eks. Low arousel, tegn til tale, Teach, Pecs el. lign.
  • er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt og kan udarbejde handle- og udviklingsplaner samt statusbeskrivelser med fastsættelse af læringsmål.
  • kan varetage praktisk arbejde – indenfor bl.a. personlig hygiejne.

Vi tilbyder:

  • en spændende, mangfoldig, udviklingsorienteret og dynamisk arbejdsplads.
  • en afdeling med rigtig gode traditioner og et godt forældresamarbejde.
  • en skole, hvor der arbejdes ud fra et værdigrundlag med afsæt i Glæde, Ordentlighed, Mod og Anerkendelse.
  • en skole, der er beliggende på to matrikler med i alt 570 glade og videbegærlige elever samt ca. 80 medarbejdere. Afdeling Bogense grundskolen med to spor 0. – 9. årg., specialklasserække, SFO og SFO Klub samt afdeling Kongslund grundskolen med et spor 0. – 6. årg. samt SFO.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

For yderligere oplysninger bedes du kontakte afdelingsleder, Jane Cortsen: mobil: 21 36 92 17 eller skoleleder, Pia Brøndsted Jacobsen: mobil: 21 36 92 08.

Du kan læse mere om skolen på http://bogense-skole.skoleporten.dk/sp og på Facebook https://www.facebook.com/Bogenseskole/

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest tirsdag den 25. juni 2019.

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 27. juni 2019. 

Du søger stillingen via linket her på siden.

Om Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune er sundhedscertificeret og fra 1. august 2019 er vi en røgfri arbejdsplads. Som medarbejder hos os får du en attraktiv sundhedsordning med en lang række sundhedstilbud, som du kan trække på.

Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.

Se mere på www.nordfynskommune.dk

Nordfyns Kommunes medarbejdergrundlag: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Medarbejder-i-Nordfyns-Kommune

Nordfyns Kommunes personalepolitik: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Personalepolitik

Vision 2021: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Vision-og-strategi/Vision-2021

Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 25/06/2019
  • Samtaledato: 27. juni 2019
  • Ansættelsesdato: 1. august 2019
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
  • Arbejdstid: Fuldtid
  • Arbejdssted: Bogense