Lærer til Kystskolen – Fast stilling

Ansøgningsfrist d. 15.12.2019

Om jobbet

Pr. 1. februar 2020 eller hurtigst derefter søger vi en lærer til Kystskolen.

Vi søger:

En lærer til at varetage undervisningen i matematik og fysisk/kemi i overbygningen samt vejledning i matematik, såfremt matematikvejlederuddannelsen haves.

Stillingen er fast og med mulighed for nedsat tid.

Der vil være mulighed for at afvikle et undervisningsforløb i indskolingen med micro:bit, hvorfor det vil være en fordel at have kendskab til – eller interesse i micro:bit.

Stillingen har den primære undervisning på afdeling Krogsbølle.

Vi forventer, at du

  • er uddannet lærer
  • er i stand til at skabe rammer for læring i et inkluderende miljø
  • er fleksibel og positivt indstillet, når hverdagens udfordringer skubber til planlægningen
  • er villig til at indgå i et konstruktivt og forpligtende teamsamarbejde.

Vi tilbyder

  • en skole med traditioner og ambitioner
  • et aktivt, humørfyldt og dedikeret kollegafælleskab
  • en åben og dialogorienteret ledelse, som er tæt på praksis
  • en hverdag præget af fleksibilitet og medinddragelse.

Kystskolen ligger i naturskønne omgivelser tæt på både skov og strand. Kystskolen er en landsbyordning og har to skoleafdelinger, børnehuse og en dagplejegruppe. Kystskolen afspejler det omkringliggende samfund og alle vores afdelinger er godt forankret i aktive lokalmiljøer med et konstruktivt samarbejde med forskellige foreninger. Vi har en engageret forældregruppe og distriktsskolebestyrelse, der bakker op om vores værdier.

På skolens to afdelinger er der 343 elever fra 0. til 9. årgang. Der er 27 lærere, to børnehaveklasseledere, 8 pædagoger/medhjælpere, to skolesekretærer, samt to it-supportere. Ledelsesteamet består på nuværende tidspunkt af konstitueret skoleleder, pædagogisk afdelingsleder samt pædagogisk leder.

Kystskolen er kendetegnet ved en dygtig og engageret personalegruppe. Vi sætter fagligheden højt og vægter elevernes trivsel. Vi har gennem årerne udviklet et givtigt samarbejde mellem lærere og pædagoger samt med diverse eksterne samarbejdsparter.

Vi er en udpræget udviklingsorienteret skole, der generelt er på forkant med politiske, didaktiske og pædagogiske strømninger. I 2018 blev Kystskolen certificeret som udeskole af DGI. Derudover er Kystskolen med i det 3-årige forløb ”Teknologiforståelse i folkeskolen” i overbygningen.

På Kystskolen arbejder vi aktivt på tværs af årgange og afdelinger. På begge skoleafdelinger har eleverne en ugentlig fagdag, ligesom skolen har en 1:1 device-ordning.

Du kan læse mere om kystskolen på vores hjemmeside: http://kystskolen.skoleporten.dk/sp.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til konstitueret skoleleder Caroline Kreiberg, tlf. 64 82 79 45.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest søndag den 15. december 2019.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 18. december 2019.

Du søger stillingen via linket her på siden.

Om Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune er sundhedscertificeret og fra 1. august 2019 er vi en røgfri arbejdsplads. Som medarbejder hos os får du en attraktiv sundhedsordning med en lang række sundhedstilbud, som du kan trække på.

Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.

Se mere på www.nordfynskommune.dk

Nordfyns Kommunes medarbejdergrundlag: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Medarbejder-i-Nordfyns-Kommune

Nordfyns Kommunes personalepolitik: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Personalepolitik

Vision 2021: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Vision-og-strategi/Vision-2021

Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 15/12/2019
  • Samtaledato: 18. december 2019
  • Ansættelsesdato: 1. februar 2020
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
  • Arbejdstid: Fuldtid
  • Arbejdssted: Otterup