Faglig leder af Sundhedsplejen

Ansøgningsfrist d. 25.09.2019

Om jobbet

Vil du gå forrest og give forældrene den bedst mulige start på familielivet? Har du fokus på den tidlige, koordinerede og sammenhængende indsats? Er du ambitiøs, nytænkende og ikke bange for at udfordre ”plejer”? Så er du måske den vi leder efter.

Sundhedsplejen er en del af Nordfyns Børn- og Familiecenter. Centeret varetager de forebyggende og behandlende indsatser efter Serviceloven samt dele af Folkeskoleloven og Sundhedsloven. Centeret står midt i en omstrukturering, hvor vi gør op med vanetænkning og ”plejer”. Vi har brug for en leder, som er ambitiøs og som vil gå forrest i udviklingen af Sundhedsplejen.

Udvikling og forandring er på dagsordenen. Nordfyns Kommune har netop fortaget en analyse af kommunens specialiserede indsatser på tværs af dagtilbud, skoler og sociale indsatser – herunder Sundhedsplejen - med hjælp fra KLs konsulentvirksomhed. Analysen har skabt klarhed over styrker og udfordringer i organisationen. Fremtidens Sundhedspleje i Nordfyns Kommune skal formes og udvikles i efteråret. Det er en spændende proces, hvor du vil få rig mulighed for at påvirke og sætte dit præg på processen og indholdet i fremtidens Sundhedspleje på Nordfyn. Det er en helt unik mulighed for dig som er ambitiøs, og som har lyst til at arbejde med ledelse i en ambitiøs og moderne organisation.

Om Jobbet:

Sundhedsplejen er en helt unik afdeling og meget vigtig del af de kommunale sundhedsydelser. Afdelingens fokusområder er mangerettede – lige fra sundhedsfremme, trivsel og udvikling samt indsatser til børn og familier med særlige behov. Afdelingen har ligeledes tilknyttet en diætist som arbejder på tværs af hele organisationen. Med andre ord er Sundhedsplejen en spændende arbejdsplads med mange indsatser og berøringsflader i kommunen.

Sundhedsplejen er en vigtig medspiller i det tværfaglige og forebyggende arbejde med børn og familier i Nordfyns Kommune. Vi arbejder målrettet med tidlig opsporing og tidlig indsats, i tæt samarbejde med resten af Børn og Unge. Vi forventer derfor, at du er en dygtig og rummelig personaleleder. Du vægter medarbejderinvolvering og du sætter samtidigt dagsordenen for, at samarbejdet på tværs af hele organisationen er præget af tillid, helhed og koordinerede indsatser for børn og familierne.

Sundhedsplejen i Nordfyns Kommune er i gang med en omstillingsproces, og vi har derfor brug for, at du kan lede i forandringsprocesser og har stærke relations kompetencer. Samtidig skal du være stærk i din monofaglighed. Du har fokus på det gode arbejdsmiljø, der er kendetegnet ved, at medarbejderne oplever, at deres arbejdsplads er attraktiv og præget af arbejdsglæde og med et højt fagligt engagement.

Sundhedsplejen indgår som en del af Nordfyns Børne- og Familiecenter, sammen med Familiehuset, Døgninstitutionen Langebyhus samt Nordfyns Kommunes Heldagsskole. Fysisk har sundhedsplejen lokaler i Morud. Som leder af Sundhedsplejen vil du, som de andre ledere i Nordfyns Børne- og Familiecenter, referere direkte til chefen for Børn og Familie.

Din profil

Vi lægger vægt på, at vores nye leder af sundhedsplejen

  • Er uddannet sundhedsplejerske
  • Er fagligt inspirerende og har lyst til ledelse
  • Prioriterer et godt arbejdsmiljø
  • Er god til at skabe robuste tværfaglige arbejdsrelationer
  • Har fokus på både kort og langsigtet udvikling.

Vi tilbyder:

  • en dygtig og dedikeret personalegruppe bestående af 9 sundhedsplejersker og 1 diætist
  • en lederstilling, hvor du er med til at påvirke udviklingen og hvor du kan være med til at sætte retning
  • en arbejdsplads, hvor vi vil hinanden og hvor fokus altid er på børnene og deres familier.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Børn og Familie Jesper Due Pedersen på tlf. 20 58 77 17.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet relevante bilag senest onsdag den 25. september 2019.

Bemærk: Ansøgninger læses løbende og der indkaldes til samtaler løbende.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 26. september 2019. Eventuel anden samtale forventes afholdt mandag den 30. september 2019.

Du søger stillingen via linket her på siden.

Om Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune er sundhedscertificeret og fra 1. august 2019 er vi en røgfri arbejdsplads. Som medarbejder hos os får du en attraktiv sundhedsordning med en lang række sundhedstilbud, som du kan trække på.

Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.

Se mere på www.nordfynskommune.dk

Nordfyns Kommunes medarbejdergrundlag: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Medarbejder-i-Nordfyns-Kommune

Nordfyns Kommunes personalepolitik: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Personalepolitik

Vision 2021: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Vision-og-strategi/Vision-2021

Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 25/09/2019
  • Samtaledato: 26/09/2019
  • Ansættelsesdato: 1. november 2019
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
  • Arbejdstid: Fuldtid
  • Arbejdssted: Otterup