Landzonetilladelse - Rugårdsvej 820, Veflinge

10.06.2020

Nordfyns Kommune har meddelt landzonetilladelse til opførelse af garage

Landzonetilladelse til opførelse af ny garage på Rugårdsvej 820, 5474 Veflinge


Vi giver hermed tilladelse til opførelse af en ny garage på 84 m² som ansøgt på matr.nr. 3h Venteløkke, Veflinge. Tilladelsen er givet efter Planlovens § 35.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Byggeriet må ikke påbegyndes, før der er givet byggetilladelse.

Offentliggørelse

Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside www.nordfynskommune.dk den 10. juni 2020.

Ansøgningen

Du har søgt om tilladelse til at opføre en ny garage på ejendommen matr.nr. 3h Venteløkke, Veflinge.

Den eksisterende garage på 49 m² nedrives, og den nye opføres samme sted. Den opføres i røde teglsten og med sorte tagsten

Begrundelse for afgørelsen

Da ejendommen ligger i landzone, kræver det ansøgte landzonetilladelse. 
Ejendommen ligger inden for et større sammenhængende landskabsområde, men det er vurderet, at det ansøgte ikke vil have nogen væsentlig indvirkning på det omkringliggende landskab. 
Det er samtidig vurderet, at garagen ikke vil være til gene for naboer, og at naboorientering derfor ikke har været nødvendig.

Klagevejledning 

Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. 

Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den føl-gende hverdag. 

Klage til Planklagenævnet indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Du klager via Klageportalen, der findes på https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. 
Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder på 1.800 kr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen. 
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening. 

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune, teknisk@nordfynskommune.dk. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. 

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen.

Kontakt

Plan og Kultur
Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Tlf.: 64 82 82 82
Send os en sikker besked

Åbnings- og telefontid

Mandag: 09.00 - 15.00
Tirsdag: 09.00 - 15.00
Onsdag: 09.00 - 15.00
Torsdag: 09.00 - 17.00
Fredag: 09.00 - 13.00