Høring - ansøgning om nedrivning af bevaringsværdig bygning, Hofmansgavevej 17, Otterup

18.07.2018

Nordfyns Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse til at nedrive bygningen på matr.nr. 1r Hofmansgave Hgd., Norup 

Ejendommen er opført i år 1820, og har fået en mindre renoveringer henover årene. Ejendommen er en helårsbolig med et samlet boligareal på 122 m².

Bygningen er registreret med en SAVE-værdi på 3 og er udpeget som bevaringsværdig i Kommuneplantillæg nr. 24.

Dette medfører, at bygningen er bevaringsværdig i henhold til §17 i Lov om Bygningsfredning og Bevaring af Bygninger og Bymiljøer. Bygningen må ikke nedrives, før nedrivningsansøgning har været offentligt bekendtgjort, og kommunen har besluttet om der skal nedlægges forbud mod nedrivning i henhold til planlovens §14.

I henhold til §18 i Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og Bymiljøer skal kommunen foretage en offentlig bekendtgørelse af nedrivningsansøgningen med en frist på 4 uger.  På baggrund af høringen skal Kommunen afgøre, om man vil nedlægge forbud mod nedrivningen.

Hvis du har bemærkninger til nedrivningen, bedes du sende dem senest 15.08.2018 til:

Johnni Lund Hansen på teknisk@nordfynskommune.dk 


Kontakt

Plan og Kultur
Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Tlf.: 64 82 82 82
Send os en sikker besked

Åbnings- og telefontid

Mandag: 09.00 - 15.00
Tirsdag: 09.00 - 15.00
Onsdag: 09.00 - 15.00
Torsdag: 09.00 - 17.00
Fredag: 09.00 - 13.00