Nordfyns Kommune: Direktør Henrik Boesen fylder rundt

07.08.2018

Henrik Boesen, direktør for Teknik, Erhverv og Kultur i Nordfyns Kommune, fylder 50 år den 27. august 2018.

 
 

Henrik Boesen blev ansat i Nordfyns Kommune i 2007 som plan- og byggechef. Han kom fra en stilling som bygherrerådgiver i Odense Kommune. Før da var han indsatsleder i Ringe Kommune, ligesom han i en periode var ansat i Ringe Kommunes byggeområde.

 

Allerede i oktober 2007 tiltrådte Henrik Boesen stillingen som direktør for det daværende Teknik- og Miljøområde. Efter en organisationsændring pr. 1. januar 2014 blev direktørområdet udvidet med Kultur- og Fritidsområdet, så Henrik Boesen i dag er direktør for Teknik, Erhverv og Kultur.

 

Henrik Boesen er aktiv i KTC, der er en organisation af topchefer i den kommunaltekniske sektor.

 

I sin fritid dyrker Henrik Boesen sin interesse for klassiske biler og driver en hjemmeside om emnet. Ellers går tiden med hjemlig hygge og løbeture i nærområdet. Han bor i Dalum i Odense sammen med sin familie.

 
Kontaktinformation

Direktionssekretær Helle Birgitte de Neergaard, 64 82 80 05