Invitation til indvielse af Ungeposten

07.09.2018

Tirsdag den 18. september kl. 10.00 er der officiel indvielse af Ungeposten.Adressen er Vesterled 7, 5471 Søndersø (det tidligere posthus)

 
 

Nordfyns Kommune har samlet et fælles ungeteam i det tidligere posthus i Søndersø. Målet er at styrke kommunens ungeindsats, blandt andet gennem et forstærket tværfagligt samarbejde.

 

De unge kommer til at opleve en tværfaglig indsats med afsæt i et helhedssyn på deres situation - vel at mærke unge, der selv bærer hovedansvaret for at forme deres fremtid, herunder uddannelsesvalg og jobvalg.

 

Alle interesserede er velkomne. De lokale virksomheder hører også med til billedet, når vi taler unge og deres fremtidsvalg, så derfor er I naturligvis også inviteret med!

 

Taler ved:

  • Borgmester Morten Andersen,
  • Formand for Børne- og Ungeudvalget Anja Lund
  • Formand for Arbejdsmarkedsudvalget Kim Johansen
 
Kontaktinformation

Borgmester Morten Andersen, 40 40 24 47

Formand for Børne- og Ungeudvalget Anja Lund, 21 59 84 16

Formand for Arbejdsmarkedsudvalget Kim Johansen, 30 57 70 94