Presseinvitation: Kom til Valgcafé den 21. november

09.11.2017

Kom og oplev den helt særlige stemning, når Bogense Rådhus forvandles til valgcafé. Det sker på selve valgaftenen tirsdag den 21. november kl. 19.00, hvor det gamle hus kommer til at emme af aktivitet og spænding. Alle er velkomne.

 
 

Valgstederne er åbne til kl. 20.00, men allerede kl. 19.00 åbner vi dørene til valgcafé i byrådssalen.

 

Mens vi byder på lidt mad og forfriskninger, følger vi med i valgresultaterne både fra Nordfyns Kommune og de øvrige fynske kommuner. Resultaterne formidles via storskærme i byrådssalen og et tilstødende mødelokale. De første resultater forventes at ligge klar omkring kl. 22.00.

 

Alle valgberettigede partier får et lokale til rådighed, hvor de kan trække sig tilbage, efterhånden som valgresultatet bliver kendt.

 

Har pressen særlige ønsker eller spørgsmål til teknikken, er man velkommen til at kontakte den presseansvarlige. Er der ønske om at afprøve kommunens gæstenetværk før sendingerne på selve aftenen, er der også mulighed for det.

 

Parkering foregår bag rådhuset (indkørsel fra Lindøvej).

 
Kontaktinformation

Arrangementsansvarlig Christel Gørtz, tlf. 64 82 83 18

Presseansvarlig: Søren Oldenborg Berg, tlf. 29 16 09 82