Nordfyns Kommune tilbyder kurser i førstehjælp til børn

03.10.2018

Sundhedsplejen har med en donation fra Trygfonden fået mulighed for at udbyde førstehjælpskurser til forældre, der har børn i aldersgruppen 0 til 10 år bosiddende i kommunen.

Undervisningen bliver afholdt af en førstehjælpsinstruktør fra Beredskab Fyn. Der vil blive undervist i basal hjerte/lungeredning samt førstehjælp ved diverse sygdomme og skader hos børn. Der kan deltage 16-20 forældre pr. gang.

Der afholdes tre kurser:

  • Onsdag d. 24. oktober kl. 16 til 19 i Sundhedshuset i Bogense, Skovvej 1, mødelokale 3
  • Mandag d. 29. oktober kl 16 til 19 på Søndersø Rådhus, Tingstedet
  • Onsdag d. 7. november kl. 16 til 19 på Otterup Bibliotek, Kuplen
Der bliver serveret kaffe/the og frugt.

Tilmelding

Ved tilmelding skal der oplyses navn, adresse, telefonnummer samt alder på barn/børn samt hvor man ønsker at deltage. I vil herefter modtage en bekræftelse på, om I har fået plads på kurset.

Tilmelding foregår via mail til sundhedsplejerske Jeannette Littau.

NB: Ved stor efterspørgsel til kurserne forbeholder Sundhedsplejen sig ret til kun at give plads til én forælder pr. husstand.