Teamleder til Hjemmeplejen, Område Bogense

Ansøgningsfrist d. 03.09.2018

Om jobbet

Vil du vinde en million?

Det kan vi ikke garantere dig, men vi kan tilbyde dig et spændende og udfordrende job som teamleder i hjemmeplejen i Bogense, hvis du er det rette match.

Hjemmeplejen i Bogense består af 2 personalegrupper, som har et tæt samarbejde og med udgangspunkt fra samme adresse. Vi leverer ydelser til borgere i Bogense og Særslev ud fra devisen:

”Vi støtter borgeren til en meningsfuld hverdag, gennem et tværfagligt samarbejde”.

Det betyder, at vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang og i tæt samarbejde med sygeplejersker, terapeuter, visitatorer m.fl. for at sikre et individuelt og koordineret tilbud til den enkelte borger.

Grupperne er sammensat af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, og områdelederen har det overordnede ansvar.

Din opgave bliver, at sikre stabil og økonomisk forsvarlig drift af begge grupper samt at have det personalemæssige ansvar i samråd med områdelederen. Du skal kunne have det store overblik og samtidig formå at fordybe dig i enkelte opgaver og detaljer der, hvor det er påkrævet, ligesom du skal være en aktiv del af diverse projekter.

Du skal kunne træffe beslutninger på områder, hvor konsekvenserne er kontante og være i stand til at holde hovedet koldt i pressede situationer. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men samtidig være i besiddelse af stærke samarbejdsevner og en anerkendende kommunikation.

Derudover forventer vi følgende af dig:

  • Du har en social- og sundhedsfaglig uddannelse, og meget gerne ledererfaring
  • Du har en lederuddannelse eller er indstillet på at gennemføre en lederuddannelse
  • Du tilgår tingene på en god og konstruktiv måde - også hvis det ikke lige går din vej
  • Du har et stærkt fokus på kvalitet i opgaveløsningen
  • Du tør ta’ førertrøjen på og kan stå fast - også når vindene blæser
  • Du er bevidst om, at du er rollemodel og kulturbærer
  • Du er struktureret, men kan agere agilt i en omskiftelig hverdag

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående og har lyst til at arbejde på en arbejdsplads, hvor vi arbejder ud fra Nordfyns Kommunes værdier om ordentlighed, troværdighed, åbenhed og synlighed, så er du måske den vi leder efter.

Hvis du samtidig trives i et arbejdsmiljø, hvor vi sætter pris på en god omgangstone, og hvor det godt må være sjovt at gå på arbejde, selv om vi er ambitiøse og tit har travlt, så er vi endnu tættere på et godt match, og vi hører gerne fra dig.

Funktionsbeskrivelse:
https://www.nordfynskommune.dk/~/media/Hjemmeside/Topmenu/Om-kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/dokumenter-der-linkes-til-fra-jobopslagene/Jobramme-Teamledere-frit-valg-310718.pdf?la=da

Ledelsesgrundlag: https://epaper.dk/nordfynskommune/stabene/strategiogpolitik/ledelsesgrundlag/

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Jeanet Randrup Brøndsted på mobilnr. 29160755.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest mandag den 3. september 2018.

Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 12. september 2018.

Du søger stillingen via linket her på siden.

Om Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune er sundhedscertificeret. Som medarbejder hos os får du en attraktiv sundhedsordning med en lang række sundhedstilbud, som du kan trække på.

Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.

Se mere på www.nordfynskommune.dk

Nordfyns Kommunes medarbejdergrundlag: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Medarbejder-i-Nordfyns-Kommune

Nordfyns Kommunes personalepolitik: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Personalepolitik

Vision 2021: https://www.nordfynskommune.dk/Politik/Vision-2021

Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 03/09/2018
  • Samtaledato: 12. september 2018
  • Ansættelsesdato: 1. november 2018
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
  • Arbejdstid: Fuldtid
  • Arbejdssted: Bogense