Sygeplejerske til Sundhed og Rehabilitering

Ansøgningsfrist d. 06.03.2017

Om jobbet

Nordfyns Kommunes afdeling for Sundhed og Rehabilitering søger sygeplejerske 32 timer om ugen til fast stilling.

Stillingen er fortrinsvis dagvagt og med weekendvagt ca. hver 4. uge og med tiltrædelse 1. maj 2017 eller hurtigst muligt.

Du vil som udgangspunkt være tilknyttet sygeplejekontoret i Otterup.

Nordfyns Kommune oplever en hastig forandring i ”Det nære Sundhedsvæsen”, hvor antallet af ambulante behandlinger er i vækst, borgere udskrives hurtigere efter iværksat eller endt behandling. Forandringsprocessen mod en endnu mere spændende fremtid fordrer, at Sygeplejen i Nordfyns Kommune løbende udvikler sine medarbejdere, så den enkelte sygeplejerske medvirker til at styrke patientsikkerheden og kvaliteten af de enkelte borgerforløb.

Sygeplejen i Nordfyns Kommune er fordelt på tre kontorer, som samarbejder internt og med forskellige samarbejdspartnere. Derfor stilles der krav til sygeplejerskerne om stor selvstændighed og kendskab til egne kompetencer, faglig kunnen og evnen til at skabe positive relationer.

Nordfyns Kommune forventes at implementere integreret akutsygepleje fra 2017 og fremefter. Der vil være mulighed for at deltage som sygeplejerske i denne ordning.

Vi forventer at du:

  • Har mindst 2 års erfaring som sygeplejerske
  • Har rutine i håndteringen af akutte borgere med komplekse og omskiftelige problemstillinger
  • Har viden om og kan arbejde med tidlig opsporing og ISBAR
  • Kan opbygge relationer, udvise tillid og åbenhed, samt samarbejde på tværs med kommunens øvrige afdelinger
  • Kan arbejde struktureret, målrettet og i stand til at bevare overblikket og træffe beslutninger i situationen
  • Har gode kommunikative evner og en anerkendende og positiv tilgang til nye udfordringer og projekter
  • Har faglige kompetencer til at fungere som tovholder i forløb hos borgere med kroniske, fysiske og psykiske sygdomme, borgere i aktivt behandlingsforløb, terminale/døende borgere samt borgere med sparsomme ressourcer
  • Kan planlægge og lede sygepleje selvstændigt, samt facilitere sundhedsfremme og forebyggelse
  • Gerne erfaring med intravenøs væskebehandling, anlæggelse og pleje af kateter, parenteral ernæringsterapi m.m.
  • Anvender og har erfaring med brugen af IT. Vi bruger omsorgsprogrammet KMD Care/Smart Care som dokumentations- og kommunikationsredskab
  • Har kørekort

Vi tilbyder:

  • Et spændende, udfordrende og selvstændigt job i en værdibaseret organisation, hvor du dagligt bliver udfordret i dit arbejde med den komplekse sygepleje
  • En organisation, der arbejder målrettet med tidlig opsporing via triagering og tværfaglige møder
  • En organisation, der arbejder målrettet med tværfaglig rehabilitering, sundhedsfremme, forebyggelse og velfærdsteknologi
  • Engagerede og dygtige kolleger, som hver dag arbejder med at styrke indsatsen i Det Nære Sundhedsvæsen, og som i et tæt samarbejde med vores tværfaglige samarbejdspartnere arbejder på at fremme sundhed og forebygge sygdom hos borgerne i Nordfyns kommune.
  • Mulighed for indflydelse på eget arbejde i samarbejde med kolleger og ledelse.
  • Introduktion og oplæring tilrettet erfaring og kompetencer.
  • GPS, kommunikationsudstyr og hjemmeplejebil til rådighed.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder Carsten Andreasen Tlf: 21 83 16 99.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest den 6. marts 2017.

Samtaler forventes afholdt i uge 11 2017.

Stillingen søges via linket her på siden.

Om os

Nordfyns Kommune er sundhedscertificeret. Som medarbejder hos os får du en attraktiv sundhedsordning med en lang række sundhedstilbud, som du kan trække på.

Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.

Se mere på www.nordfynskommune.dk

Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 06/03/2017
  • Samtaledato: Uge 11 2017
  • Ansættelsesdato: 1. maj 2017 eller hurtigst muligt
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
  • Arbejdstid: Deltid
  • Arbejdssted: Otterup