Studentermedhjælper til kommunikationsopgaver

Ansøgningsfrist d. 04.11.2018

Om jobbet

Nordfyns Kommune søger en dygtig og engageret studentermedhjælper til løsning af spændende og alsidige kommunikationsopgaver med tiltrædelse hurtigst muligt.

De primære opgaver består af:

  • Understøttelse af kommunens brandingindsats på de sociale medier og hjemmeside.
  • Indgå i dialog med borgere på de forskellige elektroniske platforme.
  • At udarbejdelse reklamer og annoncer for kommunens arrangementer og oplevelser.
  • Understøttelse af diverse kommunikations- og ad hoc-opgaver.

Hvem er du?

Det er en forudsætning, at du er god til at formulere dig klart og tydliget, både skriftligt og sprogligt. Du er klar til at kaste dig ud i forskellige problemstillinger, og er ikke bange for at søge hjælp hvis der skulle opstå tvivlstilfælde. Du er god til at arbejde systematisk og kan planlægge dine opgaver.

Vi forestiller os, at du som minimum har et fuldt år tilbage på studiet, og mindst har fuldført og bestået det første studieår af din bacheloruddannelse eller uddannelse af tilsvarende niveau.

Den normerede arbejdstid lyder på en arbejdsdag om ugen, svarende til 7,5 time. Arbejdsdagen vil fortrinsvist være på tirsdage, men med mulighed for stor fleksibilitet.

Hvem er vi?

Du vil blive en del af Strategi og Politik, der er en stabsfunktion, som udover branding og kommunikation også arbejder med HR, digitalisering, sekretariatsbetjening med mere. Staben holder til på Bogense Rådhus, hvor vi sammen med de øvrige stabe betjener Borgmesteren, Kommunaldirektøren og kommunens direktionsområder.

Staben er præget at et godt arbejdsklima, hvor uformel omgangstone, anerkendelse, tæt samarbejde og tæt kontakt til nærmeste leder er kendetegnene for arbejdspladsen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingen kan Stabschef John Zola kontaktes på jzo@nordfynskommune.dk  eller på telefon 2384 5404.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din elektroniske ansøgning med relevante bilag senest søndag den 4. november 2018. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 46 - 2018. 

Du søger stillingen via linket her på siden og ikke via mail.

Om Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune er sundhedscertificeret. Som medarbejder hos os får du en attraktiv sundhedsordning med en lang række sundhedstilbud, som du kan trække på.

Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.

Se mere på www.nordfynskommune.dk

Nordfyns Kommunes medarbejdergrundlag: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Medarbejder-i-Nordfyns-Kommune

Nordfyns Kommunes personalepolitik: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Personalepolitik

Vision 2021: https://www.nordfynskommune.dk/Politik/Vision-2021

Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 04/11/2018
  • Samtaledato: Uge 46 - 2018
  • Ansættelsesdato: 1. december 2018 eller hurtigst muligt
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Studiejob
  • Arbejdstid: Øvrige
  • Arbejdssted: Bogense