Social- og sundhedsassistenter til Bryggergården i Otterup

Ansøgningsfrist d. 21.12.2017

Om jobbet

Pr. 1. februar 2018 eller efter aftale søger Bryggergården 2 social- og sundhedsassistenter til afdelingen med midlertidige pladser og med mulighed for vagter på afdelingen med faste pladser.

Vi søger en person der brænder for at arbejde med den komplekse sygepleje. Stillingen er på 32 timer pr. uge i blandende vagter og med weekendvagt hver 2. weekend.

Om os
Bryggergården er et plejecenter med plads til 32 borgere fordelt på 3 afdelinger. To af afdelinger er fordelt med 13 to-rums lejligheder på hver afdeling. Den tredje afdeling er en afdeling med midlertidige pladser, hvor der er plads til 6 borgere. Da det er midlertidige pladser betyder det, at vi har et stort flow af borgere.

Vi modtager borgere med svær demens, borgere der er færdigbehandlet fra hospitalet, men endnu ikke er parate til at komme hjem i eget hjem, borgere der har brug for ophold i en kortere periode, pleje og behandling til døende borgere. Dette medfører, at vi arbejder med blandt andet sondeernæring, stomi-/kateterpleje, sårpleje m.m. Desuden modtager vi borgere med psykiatriske diagnoser.

Med det store flow, der er i afdelingen, følger også en hverdag med en bred vifte af forskellige plejeopgaver samt koordinering, der gør stillingen på lige netop de midlertidige pladser til et spændende og udfordrende job. Et job hvor du er en del af et tværfagligt team bestående af SOSU-assistenter, praktiserende læge, fysio- og ergoterapeuter, visitator og centersygeplejersker.

Derfor søger vi social- og sundhedsassistenter, der kan bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag, og som er villig til at gå til uvante opgaver med godt humør. Rehabiliterende tilgang er en del af hverdagen på Plejecenter Otterup.

Som vores nye kollega er du:

  • Fleksibel og ønsker at bidrage til det gode samarbejde i afdelingen.
  • Fokuseret på opgaven der skal løses.
  • Indstillet på at indgå åbent og aktivt i samarbejdet med borgerne, pårørende, kollegaer.
  • Ansvarsbevidst og selvstændig.
  • Interesseret i at kompetenceudvikle.

Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads i udvikling, hvor du vil få mulighed for at deltage aktivt i processen.
  • Alsidige sygeplejefaglige arbejdsopgaver, hvor du i høj grad vil skulle bruge din faglige kompetence.
  • Fagligt dygtige og engagerede kollegaer.
  • Grundig introduktion.
  • Et spændende og udfordrende arbejde med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Tæt samarbejde med kollegaer på tværs af uddannelse.
  • En kollegagruppe der lægger vægt på det gode arbejdsmiljø.
  • Faglig sparring.
  • Daglig kontakt til ledelsen.

Vi lægger vægt på et godt samarbejde og har fokus på høje faglige kompetencer. Vi synes, at det skal være sjovt at gå på arbejde samtidig med, at vi udfører effektivt og kompetent arbejde med udgangspunkt i den bedste og nyeste tilgængelige viden.

Har ovennævnte vakt din nysgerrighed og interesse, hører vi gerne fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til teamleder Maria Fahnø på tlf. 21 68 92 68.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest torsdag den 21. december 2017.

Ansættelsessamtaler er planlagt til torsdag den 28. december 2017.

Du søger stillingen via linket her på siden.

Om Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune er sundhedscertificeret. Som medarbejder hos os får du en attraktiv sundhedsordning med en lang række sundhedstilbud, som du kan trække på.

Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.

Se mere på www.nordfynskommune.dk

Nordfyns Kommunes medarbejdergrundlag: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Medarbejder-i-Nordfyns-Kommune

Nordfyns Kommunes personalepolitik: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Personalepolitik

Vision 2021: https://www.nordfynskommune.dk/Politik/Vision-2021

Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 21/12/2017
  • Samtaledato: 28. december 2017
  • Ansættelsesdato: 1. februar 2018
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
  • Arbejdstid: Deltid
  • Arbejdssted: Otterup