Social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt

Ansøgningsfrist d. 04.05.2018

Om jobbet

Nordfyns Kommune, Fritvalg Udegruppe Syd i Otterup søger social- og sundhedsassistent til aftenvagt pr. 1. juli 2018. 

Vi søger en social- og sundhedsassistent som vil passe ind i vores aften team. Der arbejdes 5-2 og med weekendvagt hver 2. uge, (ulige uge). Stillingen er på 28 timer ugentligt, der vil figurere 2 dagvagter på rulleplanen hver måned. Mulighed for ekstra vagter. I aftenvagten kører man i kommunens biler. 

På vores ønskeliste står der, at du bl.a. har følgende kvalifikationer:

  • Teknologiske evner/kendskab til dokumentation i omsorgssystem
  • Kørekort B
  • Lyst og motivation til at arbejde med trivsel og arbejdsmiljø
  • Gode evner for at motivere og tænke rehabiliterende i forhold til borgeren i eget hjem
  • Ser muligheder i tværfagligt samarbejde
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er handlekraftig 

Vi kan tilbyde dig:

  • Indflydelse, ansvar og udviklingsmuligheder
  • Et godt arbejdsmiljø i en åben og engageret personalegruppe med trivsel i fokus
  • En arbejdsplads i udvikling med borgeren i centrum
  • En arbejdsplads, der har fokus på tværfagligt samarbejde
  • En arbejdsplads, hvor man også skal kunne arbejde selvstændigt og agere hurtigt i akutte situationer
  • Sundhedsordning

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

Hør gerne mere om stillingen hos teamleder Käte Levorsen på mobil: 21 78 94 15.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest fredag den 4. maj 2018. 

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 20 - 2018.

Du søger stillingen via linket her på siden.

Om Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune er sundhedscertificeret. Som medarbejder hos os får du en attraktiv sundhedsordning med en lang række sundhedstilbud, som du kan trække på.

Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.

Se mere på www.nordfynskommune.dk

Nordfyns Kommunes medarbejdergrundlag: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Medarbejder-i-Nordfyns-Kommune

Nordfyns Kommunes personalepolitik: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Personalepolitik

Vision 2021: https://www.nordfynskommune.dk/Politik/Vision-2021

Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 04/05/2018
  • Samtaledato: Uge 20 - 2018
  • Ansættelsesdato: 1. juni 2018
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
  • Arbejdstid: Deltid
  • Arbejdssted: Otterup