Social- og sundhedsassistent til Plejecenter Bogense afd. Møllehaven

Ansøgningsfrist d. 19.03.2018

Om jobbet

Vi mangler lige dig!

Plejecenter Bogense afdeling Møllehaven søger til plejen en social- og sundhedsassistent med tiltrædelse pr. 1. maj 2018, stillingen er fast.

Stillingen er på 28 timer ugentligt primært dag- og aftenvagter og med arbejde hver 2. weekend.

Vi ønsker os en kollega der:

  • Er kompetent, en der brænder for arbejdet omkring den enkelte borger, og har øje for at samspillet og helheden fungerer.
  • Ser muligheder frem for begrænsninger, er udviklingsparat og har en innovativ tankegang, der kommer beboere og kollegaer til gode i hverdagen.
  • Gennem godt humør og anerkendende tilgang, kan bidrage til et godt arbejdsmiljø samt trivsel i huset og på tværs af hele området.
  • Udviser faglig stolthed og kan håndtere komplekse problemstillinger i samspil med de øvrige fagligheder.
  • Kan lide at arbejde tværfagligt og bidrage i fælles fora med ideer samt egne refleksioner og betragter sparring med kollegaer som en selvfølge for faglig udvikling.
  • Tager aktiv del i elevarbejde - på sigt vejlederrollen.

Vi er en velfungerende arbejdsplads med engagerede og kompetente kollegaer, der glæder sig til at samarbejde med dig.

Vi kan tilbyde:

  • En organisation der arbejder med fælles værdigrundlag: ordentlighed, troværdighed, åbenhed og synlighed.
  • En innovativ arbejdsplads i positiv udvikling.
  • Selvstændige arbejdsopgaver i samarbejde med kompetente kollegaer.
  • Stor grad af medindflydelse.
  • En arbejdsplads der tager trivsel seriøst og arbejder med social kapital som fokusområde.

Plejecenter Møllehaven ligger i Bogense og rummer 5 huse til hver 10 beboere, hvoraf de 4 huse hører unde Aktiv Pleje og Omsorg.
Vi arbejder efter ”leve – Bo miljø” princippet, hvor borgere, pårørende og medarbejdere i samarbejde arbejder hverdagsrehabiliterende med borgeren i centrum.

Vi arbejder tæt sammen husene imellem og stillingen vil være tværgående i de fire huse.

Vi sætter pris på et godt kollegialt fællesskab, hvor vi støtter hinanden fagligt og personligt, og vi lægger vægt på kvalitet, engagement, respekt og dialog som grundlaget for det gode samarbejdsmiljø. Dagligdagen er præget af anerkendelse, humor og kreativitet og der er et tæt samarbejde mellem medarbejderne og ledelsen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

Såfremt du ønsker yderligere oplysninger vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Pia Hvid Hansen på telefon: 29 17 35 54 eller
Centerleder Mitzie Pedersen på telefon: 64 82 78 81.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest mandag den 19. marts 2018.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 12 og 13 – 2018.

Du søger stillingen via linket her på siden.

Om Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune er sundhedscertificeret. Som medarbejder hos os får du en attraktiv sundhedsordning med en lang række sundhedstilbud, som du kan trække på.

Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.

Se mere på www.nordfynskommune.dk

Nordfyns Kommunes medarbejdergrundlag: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Medarbejder-i-Nordfyns-Kommune

Nordfyns Kommunes personalepolitik: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Personalepolitik

Vision 2021: https://www.nordfynskommune.dk/Politik/Vision-2021

Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 19/03/2018
  • Samtaledato: Uge 12 og 13 - 2018
  • Ansættelsesdato: 1. maj 2018
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
  • Arbejdstid: Deltid
  • Arbejdssted: Bogense