Jobrådgiver til Jobcenter Nordfyn - barselsvikariat

Ansøgningsfrist d. 28.06.2018

Om jobbet

Med tiltrædelse den 1. september søger vi en jobrådgiver til sygedagpengeforløb. Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer om ugen med en forventet varighed på et år. 

Teamet, du ansættes i består af 7 jobrådgivere, der arbejder med opfølgning på sygedagpengesager. Der er desuden tilknyttet 2 virksomhedskonsulenter, der etablerer og følger op på virksomhedspraktik. 

Vi er optaget af at skabe gode resultater i sygedagpengeforløbene sammen med den enkelte borger. Kan du sammen med sygemeldte borgere udarbejde fælles mål og planer for aktiviteter, der motiverer og understøtter fastholdelse i jobbet, eller til hurtigst mulig tilbagevenden til job og arbejdsmarkedet, så er stillingen måske lige noget for dig. 

De primære opgaver

  • Sammen med sygemeldte borgere, udarbejde mål og plan samt aftale initiativer, der sigter mod tilbagevenden til job og arbejdsmarkedet
  • Løbende vurdere grundlaget for eventuel fortsat uarbejdsdygtighed i henhold til sygedagpengelovens § 7
  • Aftale med sygemeldte borgere og deres arbejdsgivere om delvis raskmelding og iværksætte aktive tilbud, der understøtter fastholdelse i jobbet
  • Etablere og følge op på virksomhedspraktik.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Har erfaring fra arbejde med sygedagpengeområdet
  • Er vant til at arbejde mål- og resultatorienteret
  • Både er et godt teammedlem, og kan arbejde selvstændigt med opgaverne
  • Kan organisere og planlægge dit eget arbejde
  • Tager ansvar, og er kvalitetsbevidst i opgaveløsningen
  • Har erfaring med at arbejde med IT, herunder KMD og Outlook. 

Vi tilbyder

  • Et spændende fagligt miljø med kompetente kolleger, både internt i jobcentret og eksternt
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor du har mulighed for at præge udviklingen
  • Et rigtigt godt arbejdsmiljø
  • Sundhedsordning med mange muligheder og tilbud. 

Vi ser os selv som et velfungerende jobcenter, der har skarpt fokus på bedst mulig sammenhæng mellem trivsel og resultater, til gavn for borgerne, virksomhederne og for det lokale arbejdsmarked. Som den første kommune i landet har Nordfyns Kommune i øvrigt opnået SundhedsCertificering.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

Kontakt teamleder Sten Tygesen, tlf. 20 36 33 09, eller jobrådgiver Lotte Boye, tlf. 64 82 82 75.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet relevante bilag senest torsdag den 28. juni 2018.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 27 - 2018. 

Du søger stillingen via linket her på siden.

Om Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune er sundhedscertificeret. Som medarbejder hos os får du en attraktiv sundhedsordning med en lang række sundhedstilbud, som du kan trække på.

Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.

Se mere på www.nordfynskommune.dk

Nordfyns Kommunes medarbejdergrundlag: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Medarbejder-i-Nordfyns-Kommune

Nordfyns Kommunes personalepolitik: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Personalepolitik

Vision 2021: https://www.nordfynskommune.dk/Politik/Vision-2021

Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 28/06/2018
  • Samtaledato: Uge 27 - 2018
  • Ansættelsesdato: 1. september 2018
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Vikariat
  • Arbejdstid: Fuldtid
  • Arbejdssted: Søndersø