Ferieafløsere til Aktivitetsområdet

Ansøgningsfrist d. 15.05.2017

Om jobbet

Vi søger aktivitetsmedarbejdere til at afløse i sommerferien på Aktivitetscentrene i Bogense og Otterup ca. 30 timer ugentligt i 3 uger i juli/august. Du kan være social- og sundhedshjælper/-assistent eller have anden relevant sundhedsfaglig uddannelse.

Aktivitetscentrenes målgruppe er ældre hjemmeboende borgere, der har brug for støtte til at vedligeholde fysisk, psykisk og socialt funktionsniveau, samt at kunne give pårørende mulighed for aflastning.

Aktivitetscentrene har åbent i dagtimerne mandag-fredag, og der er dagligt mellem 15-18 borgere. Du skal være med til at forestå aktiviteter, træning, plejeopgaver, indkøb og madlavning, m.m.

Derfor skal du vælge os

Arbejdspladserne i Nordfyns Kommune tænker innovativt og arbejder ud fra et sæt fælles værdier og vision.

Værdigrundlaget

Nordfyns Kommune arbejder ud fra følgende sæt af værdier, som skal kendetegne, hvorledes vi omgås hinanden som kolleger, og hvordan vi gerne vil kendetegnes af borgerne:

• Ordentlighed:

Vi behandler hinanden med respekt og værdighed og tager hensyn til individuelle og kulturelle forskelle.

• Troværdighed:

Vi er ærlige og optræder etisk korrekt – såvel over for hinanden som over for borgere.
Vi skaber godt samarbejde med borgere, kolleger og samarbejdspartnere.

• Åbenhed:

Vi taler og lytter åbent til hinanden uden hensyn til niveau eller stilling.
Vi behandler hinanden og borgerne med respekt for forskellighed.

• Synlighed:

Vi tænker og arbejder for helheden.
Vi arbejder proaktivt og forsøger at finde ”den bedste måde”.
Nytænkning og fornyelse holder os levende og i vækst.

Vi tror på at ved at sætte et sådant sæt af værdinormer, vil det gavne såvel medarbejdere som ledere i det daglige arbejde, og det vil komme borgerne til gavn.

Visionen

• Værdier og holdninger vægtes
• Samarbejdet kendetegnes af dialog og tillid
• Beslutningskompetencen til yderste bæredygtige led
• En moderne servicevirksomhed, der løbende udvikler sig
• Faglig kompetent og serviceorienteret betjening af borgerne

Se mere på https://www.nordfynskommune.dk/Borger/Sundhed-og-forebyggelse/Aktiviteter-for-seniorer/Aktivitetstilbud/Aktiviteter-i-Nordfyns-Kommune

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

For yderligere oplysninger kontakt teamleder Inge-Lise Brønserud, tlf. 40 13 20 77, ibr@nordfynskommune.dk

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest mandag den 15. maj 2017.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 22 – 2017.

Stillingen skal søges via linket her på siden.

Om os

Nordfyns Kommune er sundhedscertificeret. Som medarbejder hos os får du en attraktiv sundhedsordning med en lang række sundhedstilbud, som du kan trække på.

Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.

Se mere på www.nordfynskommune.dk

Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 15/05/2017
  • Samtaledato: Uge 22 - 2017
  • Ansættelsesdato: Juli 2017
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Tidsbegrænset
  • Arbejdstid: Deltid
  • Arbejdssted: Nordfyns Kommune