Engageret IT supporter til Bogense Skole

Ansøgningsfrist d. 17.08.2018

Om jobbet

37 timers IT supporter til besættelse pr. 1.oktober 2018 eller hurtigst muligt.

Nordfyns Kommune har en strategi for pædagogisk IT, der betyder, at alle elever i kommunens skoler har en Windows tablet stillet til rådighed til personligt brug. Derudover anvender skolen smartboards m.m. I vores organisation er der brug for en, der har styr på udstyret, både teknisk og praktisk. Du skal kunne fejlsøge, løse og fejlmelde problemer med skolens udstyr og ligeledes være den, der har overblikket over alt IT-udstyret på skolens to matrikler. Mindst lige så vigtigt er, at du skal have lyst til at samarbejde med flere faggrupper og være klar til at servicere såvel vores pædagogiske personale, øvrige personale, elever og forældre.

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling, med mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Mulighed for stor indflydelse på eget arbejde samt en bred pallette af arbejdsopgaver.
  • På Bogense Skole arbejdes der ud fra et værdigrundlag med afsæt i Glæde, Ordentlighed, Mod og Anerkendelse.
  • Bogense Skole er beliggende på to matrikler med i alt 555 glade og videbegærlige elever samt ca. 80 medarbejdere. Afdeling Bogense grundskolen med to spor 0. – 9. årg., Regnbuen - specialklasser og SFO samt afdeling Kongslund grundskolen med et spor 0. – 6. årg. og SFO. 

Vi lægger vægt på, at du:

  • har lyst til at samarbejde
  • kan arbejde selvstændigt
  • er åben, positiv, imødekommende og har lyst til at arbejde med børn og unge
  • kan skabe overblik
  • kan formulere dig på skrift og tale
  • er fleksibel med hensyn til arbejdsopgaver og arbejdstidens placering
  • har et ”ekstra gear”, når der er brug for det
  • har kørekort til personbil. 

Tekniske forventninger, at du:

  • fejlmelder til vores reparatør, som reparerer vor udstyr jf. garanti bestemmelser.
  • har overblikket over vort AV-udstyr, samt kontakt til relevante reparatører.
  • instruerer personale samt elever i brugen af IWB samt udarbejder vejledninger til IT programmer m.m.
  • er ansvarlig for registrering og klargøring af alle skolens computere og AV udstyr.
  • administrerer Unilogin, Ba.emu, Intrasystem, Nationale test og Digitale prøver ved folkeskolens prøver.
  • har erfaring med både Windows, iPad og IWB tavler samt nye touchskærme programmer som O365, Unilogin, elektroniske portaler m.m.
  • har mod på og lyst til at være ansvarlig for al vort lyd og lys udstyr.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere For yderligere oplysninger og for at aftale besøg på skolen bedes du kontakte:

  • IT supporter – Lars Ladegaard, mobil 24979084 eller
  • skoleleder – Pia Brøndsted Jacobsen, mobil 21369208 

Du kan læse mere om skolen på http://bogense-skole.skoleporten.dk/sp og https://www.facebook.com/Bogenseskole/

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest fredag den 17. august 2018.

Samtaler forventes afholdt fredag den 24. august 2018. 

Stillingen søges via linket her på siden.

Om Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune er sundhedscertificeret. Som medarbejder hos os får du en attraktiv sundhedsordning med en lang række sundhedstilbud, som du kan trække på.

Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.

Se mere på www.nordfynskommune.dk

Nordfyns Kommunes medarbejdergrundlag: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Medarbejder-i-Nordfyns-Kommune

Nordfyns Kommunes personalepolitik: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Personalepolitik

Vision 2021: https://www.nordfynskommune.dk/Politik/Vision-2021

Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 17/08/2018
  • Samtaledato: 24. august 2018
  • Ansættelsesdato: 1. oktober 2018
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
  • Arbejdstid: Fuldtid
  • Arbejdssted: Bogense