Administrativ sagsbehandler til Socialcenter Nordfyn

Ansøgningsfrist d. 27.11.2017

Om jobbet

Nordfyns Kommune søger medarbejder omkring udbetaling af kontanthjælp, uddannelseshjælp og enkeltydelser til ansættelse i Socialcenter Nordfyn. Stillingen er på 37 timer ugentlig og ønskes besat senest pr. 1. februar 2018.

Socialcenter Nordfyn er omdrejningspunktet for Nordfyns Kommunes tildeling af serviceydelser og udbetaling af økonomiske ydelser indenfor hele voksenområdet.

Jobramme:

  • Varetage sagsbehandling omkring udbetaling af ydelser – herunder kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannelsesydelse, enkeltydelser m.fl.
  • Råd og vejledning til borgerne
  • Øvrige opgaver indenfor Socialcentrets ressortområde

Vi forventer at du:

  • Har erfaring med sagsadministration indenfor voksensocialområdet
  • Har erfaring med og flair for digitale udbetalingssystemer i kommunalt regi
  • Er bekendt med arbejdsgange og sagsbehandlingsfacetter på kontanthjælps- og sygedag-pengeområdet
  • Har overblik og kan arbejde selvstændigt samt i team
  • Er serviceminded, helhedsorienteret og samskabende i din tilgang til borgeren
  • Har ordenssans, tåler en travl hverdag og har humor

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Myndighedschef Bjarne H. Rasmussen på tlf. 64 82 83 11.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest mandag den 27. november 2017.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50 – 2017.

Stillingen søges via linket her på siden.

Om Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune er sundhedscertificeret. Som medarbejder hos os får du en attraktiv sundhedsordning med en lang række sundhedstilbud, som du kan trække på.

Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.

Se mere på www.nordfynskommune.dk

Nordfyns Kommunes medarbejdergrundlag: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Medarbejder-i-Nordfyns-Kommune

Nordfyns Kommunes personalepolitik: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Personalepolitik

Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 27/11/2017
  • Samtaledato: Uge 50 - 2017
  • Ansættelsesdato: 1. februar 2018
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
  • Arbejdstid: Fuldtid
  • Arbejdssted: Søndersø