AKT-pædagog til Havrehedskolen

Ansøgningsfrist d. 13.08.2018

Om jobbet

Pr. 1. september 2018 eller snarest muligt mangler vi en dygtig og engageret AKT-pædagog. I arbejdet som AKT-pædagog forventer vi, at du:

  • har en uddannelsesmæssig baggrund som pædagog gerne med praksiserfaring
  • er selvstændig, fleksibel, udviklingsorienteret og parat til at navigere i kompleksitet
  • ser vigtigheden i et godt og tæt forældresamarbejde
  • kan indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde også på tværs af årgangen
  • der på egen hånd eller i samarbejde med kollegaer kan inddrage børnene i planlægningen af motiverende læringsmiljøer
  • medvirke til at sikre høj trivsel for alle børn, så de oplever tryghed og at være en del af fællesskabet
  • er en stærk og tydelig guide og klasserumsleder (kan stå på "egne ben" i klasselokalet)

Faglighed gennem bl.a. målstyret undervisning og trivsel hos vores elever vægter vi meget højt - samt et tæt forældresamarbejde. Vi kan i øvrigt tilbyde:

  • en skole, hvor trivsel og faglighed er hinandens forudsætninger
  • en skole, der vægter samarbejdet omkring eleverne og deres undervisning højt
  • en hverdag med nærværende, hjælpsomme og positive kolleger
  • en skole, der giver mulighed for medindflydelse og medbestemmelse
  • en skole, der brænder for at arbejde med inkluderende fællesskaber og udfordrende læringsmiljøer
  • en spændende og inspirerende arbejdsplads.

Om stillingen (fastansættelse pr. 1. september 2018 eller snarest muligt):

  • Fast stilling (37 timer)
  • Mulighed for egen og fast arbejdsplads til forberedelse 

Vi forventer, at du brænder for arbejdet med at udvikle elever og børns sociale og adfærdsmæssige kompetencer - også når det er svært. Du skal derudover have lyst og evne til samarbejde og være god til at se muligheder i en forandringsproces. Læring og trivsel er for os skolens kerneopgaver, som skal foregå i tæt samarbejde med ens kollegaer og vores forældre – alt sammen i en inkluderende ramme, der handler om barnets oplevelse af at være en deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt for at lære noget og udvikle sig.

Derfor skal du vælge os

Tæt på Odense (Bybus/Fynbus 23-122) i Nordfyns Kommune ligger Havrehedskolen. Vi ligger i Nordfyns Kommune og består af to afdelinger – en stor afdeling i Morud og en mindre afdeling i Veflinge. På Havrehedskolen har vi 655 elever fordelt på 0. – 9. klasse, og vi har lidt over 70 engagerede medarbejdere, der hver dag bidrager til, at vi har en fantastisk skole for vores elever og forældre. I 2015 blev vi tildelt arbejdspladsprisen i Nordfyns kommune i kategorien: Trivsel.

Vi ligger i et naturskønt område nær Langesøskoven, og vi har de seneste år været igennem en større renovering og tilbygning, så vi i dag står med flotte og moderne rammer for undervisningen.

Du kan finde mere information om Havrehedskolen på vores hjemmeside: http://havrehed-sk.skoleporten.dk/sp

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil besøge os eller har spørgsmål vedr. stillingerne, så er du også meget velkommen til at kontakte skolens ledelse:

  • Skoleleder, Kim Johannessen: 64 82 79 82 / 23 74 36 78
  • Teamleder, Anette Lægaard Sørensen: 64 80 12 32 / 20 51 72 44

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest mandag den 13. august 2018. 

Samtaler forventes at finde sted torsdag den 16. august 2018 (17:00-20:00). 

Du søger stillingen via linket her på siden.

Om Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune er sundhedscertificeret. Som medarbejder hos os får du en attraktiv sundhedsordning med en lang række sundhedstilbud, som du kan trække på.

Nordfyns Kommune er en innovativ arbejdsplads med modet til at prøve nye ideer af. Vi skaber fremtidens løsninger i et udviklende samarbejde på tværs af fagskel - og sammen med vores borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Det giver nemlig de bedste løsninger.

Se mere på www.nordfynskommune.dk

Nordfyns Kommunes medarbejdergrundlag: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Medarbejder-i-Nordfyns-Kommune

Nordfyns Kommunes personalepolitik: https://www.nordfynskommune.dk/Om-Kommunen/Job-i-Nordfyns-Kommune/En-attraktiv-arbejdsplads/Personalepolitik

Vision 2021: https://www.nordfynskommune.dk/Politik/Vision-2021

Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 13/08/2018
  • Samtaledato: 16. august 2018
  • Ansættelsesdato: 1. september 2018
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
  • Arbejdstid: Fuldtid
  • Arbejdssted: Morud