Landzonetilladelse - Østerballevej 57, Otterup

01.10.2018

Nordfyns Kommune har meddelt landzonetilladelse til midlertidig opstilling af 3 telte

Landzonetilladelse til midlertidig opsætning af telte

I får hermed tilladelse til at opsætte 3 midlertidige glampingtelte på hver 24 m² i perioden fra maj til september som ansøgt på jeres ejendom matr.nr. 11b Hasmark By, Norup. Tilladelsen er givet efter planlovens § 35, stk. 1.

Tilladelsen gives under forudsætning af, at teltene kun opstilles i den ansøgte periode fra maj til september, og at teltenes farve vil falde i et med naturen.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Offentliggørelse

Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside www.nordfynskommune.dk den 1.oktober 2018.

Ansøgningen

Ejendommen er en beboelsesejendom med et areal på 10.985 m², hvoraf det meste anvendes som hestefold. Planen er at inddrage en del af hestefolden til opstilling af 3 telte til brug for overnattende feriegæster. Teltene placeres på et areal øst for ejendommens bebyggelse.

I har søgt om tilladelse til at opsætte 3 midlertidige glampingtelte på hver 24 m² med en maksimumhøjde på 3 m. Hvert telt vil kunne rumme ca. 4 personer. I henvender jer til både børnefamilier med mindre børn samt par uden børn, og derudover vil cykelturister, vandrere, lystfiskere, kajakroere osv. være oplagte gæster.

Teltene ønskes opsat midlertidigt i perioden fra maj til september, hvorefter de pakkes væk indtil næste periode fra maj til september.

Begrundelse

Ejendommen ligger tæt på et rammeområde i kommuneplanen, hvor der bl.a. kan etableres turismeprægede erhverv.

Det ansøgte vurderes ikke at have permanent karakter, idet teltene kun er opstillet hvert år fra maj til september, og det er vurderet, at teltene ikke vil virke dominerende eller forstyrrende i landskabet eller til gene for naboer. Der har desuden været gennemført naboorientering uden negative reaktioner.

Klagevejledning

Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.

Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, kan du klage til Planklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder og foreninger på 1.800 kr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen.

Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, hvis klager får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse, eller fordi klagen ikke er omfattet af Planklagenævnets kompetence.

Vejledning om gebyr findes på Planklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening.

Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune, som har truffet afgørelse i sagen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen.

Venlig hilsen

Kirsten P. Rasmussen
Landzone- og byggesagsbehandler
Direkte tlf. 64 82 81 14
kpr@nordfynskommune.dk


Kontakt

Plan og Kultur
Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Tlf.: 64 82 82 82
Send os en sikker besked

Åbningstider

Telefontid

Mandag: 10.00 - 15.00
Tirsdag: 10.00 - 15.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00

Personlig henvendelse

Mandag: 10.00 - 14.00
Tirsdag: 10.00 - 14.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00