Bliv klimaentreprenør

Kloakmestre og anlægsgartnere skal nytænke deres tilgang til kunderne og grøn vækst, hvis de vil beholde en sort bundlinje. Sådan lyder budskabet fra 10 partnere bag en ny efteruddannelse til ”Klimaentreprenør”, der vil klæde fagfolket på inden for klimatilpasning og sociale medier.

Regnvand som ressource - bliv klimaentreprenør

Der er brug for håndværkere og entreprenører, der kan gøre regnvand til en ressource fremfor et problem, når grundejere og kommuner skal håndtere de stigende regnvandsmængder.

Som Klimaentreprenør får du kvalifikationer i praktisk udførelse af både klimatilpasningsløsninger, skybrudssikring, brug af sociale medier og bliver en del af et unikt fagligt netværk.

På kurset få du blandt andet viden om myndighedskrav, forundersøgelser, design, valg af planter og dimensionering af klimaløsninger som regnbede, terrænregulering i græsplæne, faskiner, permeable belægninger, regnbeholdere, grønne tage og højvandslukke. Uddannelsen er bygget op med en vekselvirkning mellem praktisk design af klimatilpasningsløsninger for private (4 dage) og brug af Facebook/sociale medier (2 dage).

Kurset henvender sig til fagansvarlige, formænd eller selvstændige inden for kloakmestre, anlægsgartnere og entreprenører.

Link til brochuren om klimaentreprenøruddannelsen

Se mere om uddannelsen, læs hvad andre har fået ud af den her og tilmeld dig på dette link:

www.groenerhvervsvaekst.dk

Om Klimaentreprenør initiativet

10 partnere står bag uddannelsen: CLEAN, BlueKolding, Middelfart Spildevand, IBC, Molio, Faaborg-Midtfyn, Odense, Middelfart, Kolding og Nordfyn kommuner, og bakkes op af samarbejdspartnerne Teknologisk Institut, AMU- Fyn, Smith Innovation, Byggeriet Kvalitetskontrol, Danske Kloakmestre og Learnmark Horsens. Uddannelsen består af 7 moduler, som afvikles i efterår 2017 i trekantsområdet samt i efteråret 2018 i Odense/Midtfynsområdet, som en del af projektet ”Sammen om klimatilpasning” støttet af Grundejernes Investeringsfond.

Siden blev sidst opdateret 24.08.2018 af indholdsansvarlig NIKHJ