Information om corona til foreninger

Som følge af coronasituationen er der en række lokale bestemmelser, der gør sig gældende for foreningerne i Nordfyns Kommune.

Coronarestriktioner

Fra den 21. april 2021 åbnes der for foreningsliv og indendørs idrætsaktiviteter (undtagen sangaktiviteter) for børn og unge under 18 år. Derudover åbnes der for indendørs idræt for personer over 70 år med coronapas. 

Fra den 6. maj er det desuden muligt for voksne over 18 år at dyrke indendørs idræt, undtagen ved kontaktsport. Kontaktsport er fx basketball, håndbold, indendørs fodbold og kampsport. Træning uden kontakt i alle idrætsgrene betragtes dog som ikke-kontaktsport. 

  • Ved alle aldersgrupper gælder det, at man må være op til 25 deltagere ved indendørs idræt.
  • Personer over 18 år skal fremvise coronapas. Foreningerne skal sikre kontrol af coronapasset i henhold til de gældende retningslinjer. 

Som følge af genåbningen er det muligt at booke skole- eller andre kommunale lokaler til foreningsaktiviteter fra den 21. april via Fritidsportalen. Det er foreningernes ansvar, at den enkelte aktivitet er organiseret, så den lever op til de gældende coronarestriktioner.

Forsamlingsforbuddet er på 75 personer for udendørs idræts- og foreningsaktiviteter fra den 6. maj.

Find yderligere informationer på: Nordfyns Kommune - Corona COVID-19 (coronasmitte.dk), samt Kulturministeriets hjemmeside.

Hjælpepakker og puljer

I foråret 2020 vedtog Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget en hjælpepakke for Kultur- og Fritidsområdet under corona. Hjælpepakken blev opdateret i december 2020 og kan tilgås via dette link: Hjælpepakke til Kultur- og Fritidsområdet i Nordfyns Kommune

Derudover er der en række nationale hjælpepakker og puljer på Kultur- og Fritidsområdet. De er at finde på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside 

Siden blev sidst opdateret 10.05.2021 af indholdsansvarlig PIANDE

Kontakt

Kultur og Fritid
Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Tlf.: 64 82 80 90
Send os en sikker besked

Åbnings- og telefontid

Mandag: 09.00 - 15.00
Tirsdag: 09.00 - 15.00
Onsdag: 09.00 - 15.00
Torsdag: 09.00 - 17.00
Fredag: 09.00 - 13.00