Nyttig viden til 6-14 årige

Information om tænder fra 6 - 14 år

Rokketænder

Barnets mælketænder skiftes ud med blivende tænder, når barnet er omkring 5-6 år. Det varierer hvor lang tid der går før de blivende tænder kommer frem. Spørg tandlægen, hvis du er i tvivl om hvorvidt barnets tænder skiftes normalt. 

6-års tanden

Når barnet er omkring 6 år, bryder den første blivende kindtand (6-års tanden) normalt frem bag den bagerste mælketand. Børst tanden fra det øjeblik den bryder frem, for at undgå huller og irriteret tandkød. Brug evt. en ”solotandbørste” som supplement til den almindelige tandbørste. 

12-års tanden

Når barnet er omkring 12 år, bryder en blivende kindtand frem bagerst i munden. Børst tanden fra det øjeblik den bryder frem, for at undgå at der sidder bakterier der både kan give huller og irritere tandkødet. Brug evt. en ”solotandbørste” som supplement til den almindelige tandbørste.

Tandregulering

Alle børn vil i 12 års alderen undersøges for hvorvidt sammenbid og tandstilling opfylder sundhedsstyrelsens forskrifter for tandregulering. I så fald visiteres til en specialtandlæge og barn og forældre indkaldes til en informationssamtale om vilkårene for regulering af tænderne.

Læs mere om Nordfyns Kommunes tandregulering gennem det fælles Tandreguleringscenter Fyn

Tandbørstning

Barnet skal have hjælp til tandbørstning indtil det er 10 år gammelt, da det ikke før er motorisk udviklet nok til at børste selv. Børst barnets tænder mindst 2 gange dagligt, morgen og aften, for at fjerne bakterier og madrester. Brug fluorholdig tandpasta og fra barnet er ca. 4 år, kan der anvendes tandtråd for at rense de steder tandbørsten ikke kan nå.

Tandkødsbetændelse og huller

Tandkødsbetændelse opstår ved at bakterier irriterer tandkødet. Symptomerne er ømhed og blødning ved tandbørstning.

Huller (Caries) opstår ved at bakterier i munden udskiller syre, når de optager sukker fra maden. Syren nedbryder tanden hvorved der dannes et hul. Symptomer er smerte i tænderne og begyndende huller kan se ud som en "kridtstreg" langs tandkødsranden, eller som en mørk plet i en tyggeflade. 

Kost og huller i tænderne

Kost med meget sukker øger risikoen for huller og noget kost indeholder mere sukker end man skulle tro. F.eks. indeholder nogle frugtyoghurter så meget sukker, at de betegnes som slik. Kiks, tørret frugt og frugtpålæg indeholder ikke alene meget sukker, men det sætter sig også fast på tænderne, hvilket øger risikoen for huller i tænderne.

Grov kost og grøntsager indeholder mindre sukker og hjælp med at "slide" en del af disse bakteriebelægninger ned. Men grov føde og grøntsager kræver ofte et godt tandsæt, så børn med huller og ømt tandkød kan have svært ved at spise denne kost. Grov kost og grøntsager holder også barnet mæt i længere tid, så lysten til små mellemmåltider bliver mindre.

Kost og syreskader på tænderne

Indtager barnet kost med stort syreindhold, f.eks. vingummi, frugt, sodavand, juice eller saft hver dag, risikerer du at syren ætser tændernes emalje væk.

Undgå at børste barnets tænder lige efter det har indtaget syreholdig kost, da det sliber på tændernes opætsede flader. Skyld i stedet barnets tænder i rent vand lige efter indtagelsen og børst dem morgen og aften i fluorholdig tandpasta. Brug evt. tandtråd



Siden blev sidst opdateret 09.01.2019 af indholdsansvarlig MFASTE

Kontakt

Klinikken
Ullerupvænget 6
5471 Søndersø

Tlf.: 64 82 78 00


Telefontid

Klinikken har telefontid dagligt:


kl.   8.00 - 10.00   
kl. 13.00 - 15.00  

I tidsrummet kl. 10.00-13.00 henvises til oplysning på telefonsvarer

Åbningstider

 Lige Uger

Mandag:
8.00 - 15.00
Tirsdag:
8.00 - 15.00
Onsdag:
8.00 - 15.00
Torsdag:
8.00 - 17.00
Fredag:
8.00 - 15.00

 

 Ulige Uger

Mandag:
8.00 - 17.00
Tirsdag:
8.00 - 15.00
Onsdag:
8.00 - 17.00
Torsdag:
8.00 - 17.00
Fredag:
8.00 - 15.00