Olietanke

Ved olietanke forstås:

- Villaolietanke (tanke til opbevaring af fyringsolie til boligopvarmning).

- Tanke, som anvendes til opbevaring af andre olieprodukter som f.eks. traktordiesel m.v.

Forsikringsordning for villa-olietanke

Olietanke på mindre end 6.000 l betegnes villa-olietanke. Villa-olietanke til opbevaring af fyringsolie til boligopvarmning er omfattet af bestemmelserne i Jordforureningsloven. Lovens §§ 48 og 49 stiller krav om, at ejere af villaolietanke med et indhold under 6.000 liter, skal have en lovpligtig ansvarsforsikring.

Hvis olien leveres af et olieselskab, som er medlem af Oliebranchens Fællesrepræsentation, er der automatisk tegnet ansvarsforsikring. Præmien til forsikringen er betalt over fyringsolien. Liste over disse olieselskaber findes på Oliebranchens Fællesrepræsentations hjemmeside. 

MEN for at være omfattet af forsikringsordningen skal:

  • mindst 50 % af det areal, der opvarmes med fyringsolie fra den pågældende olietank, anvendes til beboelse.
  • olietanken eller rørsystemet leve op til de fastsatte generelle regler. Ellers kan forsikringsselskabet afvise at dække skaden. Oprydning efter en olieforurening er ofte MEGET dyr, hvorfor det er vigtigt, at reglerne overholdes.
  • Forsikringsordningen dækker kun op til 6 måneder efter olietank til fyringsolie er taget ud af brug.

Generelle regler

Olietanksbekendtgørelsen stiller bl.a. krav til olietanke og rørsystemer samt sløjfningsterminer for de enkelte typer af olietanke.

  • Der skal være monteret en overfyldningsalarm på overjordiske olietanke.
  • Rørforbindelsen mellem olietanken og oliefyr skal være enkeltstrenget "rør i rør", hvilket betyder at hvis der tidligere har været monteret returrør, skal dette være afbrudt.

Hvis du er i tvivl om din olietank opfylder reglerne, kan du henvende dig til din oliefyrstekniker eller til skorstensfejeren. Olieselskaberne tilbyder ofte et gratis tank-tjek.

Når du installerer en ny olietank eller sløjfer/fjerner en gammel olietank, skal du anmelde dette til kommunen. Når kommunen har modtaget din anmeldelse opdaterer vi Bygge- og boligregistret (BBR) og du får automatisk en kvittering.

Hvis uheldet sker

Hvis der går hul på din olietank, eller hvis du spilder større mængder af olie eller benzin, har du pligt til straks at begrænse uheldet og pligt til at anmelde uheldet til 1-1-2.

Gode råd

  • Det er en god ide at holde øje med olieforbruget. Hvis forbruget pludselig stiger, kan dette skyldes, at der er gået hul på tanken.
  • Gør det til en god vane at holde øje med tanken og med forbruget.
    Undgå spild ved påfyldning.
  • En overjordisk tank må ikke placeres direkte på jorden. Placer tanken på et fast, plant underlag.
  • Fjern jævnligt skidt og snavs under tanken, så du nemt kan observere, om tanken er utæt. 

Selvbetjening

Link til Ansøgning byg og miljø

Skemaer ...

 

Siden blev sidst opdateret 13.12.2018 af indholdsansvarlig KIO

Selvbetjening

Ansøgning byg og miljø

Kontakt

Natur og Miljø
Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Tlf.: 64 82 82 82
Send os en sikker besked

Åbningstider

Telefontid

Mandag: 10.00 - 15.00
Tirsdag: 10.00 - 15.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00

Personlig henvendelse

Mandag: 10.00 - 14.00
Tirsdag: 10.00 - 14.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00